For at se, om du har Genetiske Grupper, skal du gå til afsnittet “Skønnet etnicitet" under DNA-fanen på navigationslinjen. Vi sender også en e-mail til brugere med DNA-sæt, og inviterer dem til at se deres Genetiske Grupper.
De Genetiske Grupper vises som en del af Skønnet etnicitet, der findes under DNA-resultaterne. Vi har forbedret siden med disse resultater og siden er nu mere brugervenlig. Hvis du har Genetiske Grupper, vil du se dem på listen under dine etniciteter i panelet til venstre.
Hvis du administrerer flere DNA-sæt, kan du nemt skifte fra det ene til det andet ved at bruge rullemenuen ved siden af dit navn øverst på siden.
Genetiske Grupper vises på kortet som polygoner med en tynd streg omkring dem (i modsætning til de etniske grupper, der vises uden grænser). I eksemplet nedenfor er etniciteterne irske, skotske og walisiske, østeuropæiske, nord- og vesteuropæiske og finske, mens de Genetiske Grupper er "UK og Irland", “Skotland, England, Nordirland og Irland", “England” og “Estland”.
Baseret på dit DNA kan du være tilknyttet flere Genetiske Grupper. Hvis du holder markøren over navnene på de Genetiske Grupper eller polygonen for en specifik gruppe, vil du se en beskrivelse af gruppen og sandsynlighedsgraden for den gruppe.
Sandsynlighedsgrad
Den nye side med Skønnet etnicitet har en sandsynlighedslinje, der giver dig mulighed for at indstille graden af sandsynlighed for de Genetiske Grupper, der vises for dit DNA-sæt. Du kan finde den over listen for dine etniciteter.
Når du vælger en specifik grad på linjen, vil du se de Genetiske Grupper, der passer med denne sandsynlighedgrad. Du kan vælge tre indstillinger: lav, medium og høj.
Standardindstillingen er den højeste sandsynlighedsgrad, der viser mindst tre Genetiske Grupper.
Hvis du vælger laveste sandsynlighedsgrad, vil du se alle Genetiske Grupper, du er hører til. Hvis du vælger medium grad, vil du se de Genetiske Grupper, som du hører til med middel til høj sandsynlighed. Hvis du vælger højeste grad, vil du kun se de Genetiske Grupper, som du har stor sandsynlighed for at høre til.
I ovenstående eksempel viser standardindstillingen 4 ud af 6 Genetiske Grupper. Flytning af sandsynlighedsgraden til lav, viser alle 6 grupper, som denne person tilhører, og flytning af sandsynlighedsgraden til høj viser kun 1 ud af 6 grupper.
Placering af Genetiske Grupper
De Genetiske Grupper, som du hører til, er underlagt den etnicitet, som vi mener passer bedst til den Genetiske Gruppe og dine DNA-resultater. Hvis du tilhører en Genetisk Gruppe, og din etniske oprindelse indeholder en fælles etnicitet for den gruppe med meget høj tillid, så vil den Genetiske Gruppe blive underlagt denne etnicitet i dine resultater.
For eksempel har den Genetiske Gruppe “Malta” mange personer, som er af italiensk og nordafrikansk oprindelse. Hvis du tilhører den maltesiske gruppe og har en stor procentdel af italiensk etnicitet, vil den maltesiske gruppe blive underlagt din italienske etnicitet. Men hvis du tilhører den maltesiske gruppe og har nordafrikansk etnicitet, men ingen italiensk etnicitet, vil din Genetiske Gruppe være placeret under nordafrikansk.
I dette eksempel blev 5 Genetiske Grupper underlagt etniciteten irsk, skotsk og walisisk, som er denne brugers primære etnicitet:
Hvis du ikke har nogen af de etniciteter, der er fælles for dine Genetiske Grupper, vil den Genetiske Gruppe blive placeret under en ny kategori nederst i resultaterne for din etnicitet.
Vi vil kun placere dine Genetiske Grupper under en bestemt etnicitet, hvis vi er sikre på, at de hører hjemme der. For eksempel, hvis du er en del af den maltesiske gruppe, og du har næsten samme procenter for italienske og nordafrikanske etniciteter (som begge er fælles for denne Genetiske Gruppe), så kan vi ikke afgøre, hvilken der er mere passende for denne Genetiske Gruppe. I dette tilfælde vil din maltesiske Genetiske Gruppe vises under "Yderligere Genetiske Grupper".
Genetiske Grupper er forbundet til en befolkning snarere end til en specifik etnicitet, og inden for denne befolkning kan der være flere etniciteter.Vi mener det giver bedst mening, at placere dine Genetiske Grupper under den etnicitet, som giver mest sandsynlighed. Vær dog opmærksom på, at placeringen af den Genetiske Gruppe ikke forklarer, hvorfor du hører til denne gruppe.







