På herregården Lykkesholm, beliggende i Ellested sogn, ca. 14 km sydvest for Nyborg, var H.C. Andersen for første gang gæst i sommeren 1832. Værtinden var justitsrådinde Johanne Marie Lindegaard, enke efter justitsråd Salomon Lindegaard, der var død i 1825.

I et brev til vennen Edvard Collin dateret 3. august 1832 beretter digteren om Lykkesholmopholdet:

”På Lykkesholm gjorde man næsten for meget af mig, propede mig med Alt, hvad jeg ønskede; hver lille ønske aflurede de mig, men just dette satte mig i en Stemning, hvori jeg følte, hvor saare lidet jeg dog er”. I et tidligere brev af 23. juni 1830 til Edvard Collin fortæller H.C. Andersen, at han var inviteret til Lykkesholm, men han kom der ikke. Invitationen bliver formentlig gentaget to år senere i 1832, da Andersen har truffet familien fra Lykkesholm ved en barnedåb hos prokurator Søren Hansen i Odense. I sit andet ægteskab er Søren Hansen blevet gift med fru Lindegaards datter Elise. I forbindelse med dette besøg skriver H. C. Andersen den 16. juli 1832 til Henriette Wulff: ”I morgen tidlig gjør jeg en Tour til en herregaard ”Lykkesholm” ved Svendborg, det skal – mirabile dictu – ligne Schweits, siger man! Jeg slutter heraf at der ikke er ganske fladt. Tre ”gamle” Frøkener: ”Ramshardt” der sværme for digteren, har indbuden Andersen. Maaske kan her være moersomt!”. De tre ”gamle” frøkener Ramshart, alle tre ugifte, var døtre af den i 1813 afdøde kontreadmiral Peder Ramshart. En fjerde yngre søster Frederike Christiane var i 1830 blevet gift med sønnen på Lykkesholm, Otto Lindegaard.

Mens Andersens hidtidige herregårdsbesøg bl a på de fynske herregårde Hofmannsgave og Elvedgård samt Nørager på Sjælland fortrinsvis er kommet i stand på protektorernes anbefaling, var Lykkesholm hans egen opdagelse og fra det allerførste ophold føler han sig veltilpas, glad, fri og lykkelig . Fru Lindegaard gav ham fra første færd den mest elskværdige modtagelse og den mest omhyggelige omsorg. Da H.C. Andersen rigtig er fanget ind af stedet og egnen med dens bakker, søer, romantiske skove og mange dejlige udsigter, skriver han i 1835 til Edvard Collin, at Lykkesholm er det smukkeste sted, han kender på Fyn. Senere kalder han gården Isola Fortunata.

Det var nu nok ikke alene stedets romantik og den venlige hjemlige atmosfære, der tiltrak Andersen, men også den rigelige og særlig gode mad fru Lindegaard bød på. Lad os høre hvad han bl.a. skriver herom den 3. juli 1836 til Edvard Collin :”…. Jeg skal dog beskrive Dem hvad vi fik igaar hele Dagen, så kan De slutte Dem til Levemaaden. Først Thee med dejligt Græssmør på Brødet; derpå Kaffe med Fløde, som kunne staae. Det var Klokken 8; men Kl. 10 fik vi Kyllingsteg og Asparges, samt Portviin. Klokken 2½ Kjødsuppe med delicate Fiskeboller, Steg Melon, Gjede. Høns og Jordbær, derpaa Kaffe. Klokken 8 Thee med Julekage og det dejligste Smør og Klokken 10 Smørrebrød med Alleslags og varme (stegte) Aborrer. Dertil som ved Middagsbordet, rød eller hvid Viin…..”

At H.C. Andersen følte sig fri og rigtig hjemme får man et godt eksempel på, når han i et af brevene til Edvard Collin i 1835 bl.a. skriver:” Gangen til mit Værelse er behængt med adelige, stive Portrætter, der see noget skimlede ud. I forgårs fik jeg den idee at bløde en Klud og vadske, netop Øjnene på dem alle sammen, De skulle have seet hvor de gloede….”

H.C. Andersen forskere har påvist, hvorledes mange af de naturindtryk og oplevelser Andersen får under sine ophold på Lykkesholm bruges i flere af hans tidlige romaner. Museumsinspektør Kai Uldall nævner blandt andet, at i romanen ”O.T.” fra 1836 skildrer H.C. Andersen på side 49 sin hovedperson og andet jeg, Otto Thostrups, første ankomst til Lykkesholm: ” Egnen blev meer og meer skovrig; Vejen gik forbi flere små indsøer, næsten tilgroede med Aakandeblade og beskyggede af de gamle Træer; nu tittede Herregaardens gammeldags takkede gavle frem. Man passerede en Allee med vilde Kastanier, Brolægningen truede her med at knække Axlerne. ” Senere står der i samme afsnit :” man måtte kjøre Skridt for Skridt, til man kom igennem Porten ind i den større Gaard, der indesluttedes af Længerne og den egentlige Hovedbygning; om denne strakte sig brede Grave, næsten tilgroede med Rør; over en solid Bro med murede Piller kom man nu gjennem Hovedfløjen, hvor den gamle Ejers Vaaben og Navnetræk stod over porten, ind i den inderste Gaard, der indesluttedes af tre Fløje, den omtalte antike og to nyere; den fjerde Side var et lavt Gitter ud til Haven, hvor Kanalerne tabte sig i en Indsøe”.

Justitsrraadinde Johanne Marie Lindegaard døde den 28. januar 1838, og i Fyns Stifts Tidende blev H.C. Andersens mindedigt over hende indykket den 13. februar 1838:

Fru Lindegaard

Jeg veed et Sted midt paa den fyenske Ø,

Et deiligt Sted, saa skovrigt og saa bakket,

Der staaer tæt ved en speilklar deilig Sø

En gammel Herregaard med Gavlen takket,

Hvor Svalen bygger og hvor Storken boer,

Thi egnen rundtom er et lille Eden,

Og skal jeg nævne Gaardens Navn jeg troer,

Betegnende den nævnes: Gjestfriheden.

Velkommen lød det her med Hjertets Ord,

Men hiint Velkommen siger hun ei længer,

Hun, som for Armod dækkede sit bord,

Ved aabne Dør nu Sørgefloret hænger;

Hun var saa blid mod Fattig, som mod Riig,

Tilfredshed, Glæde, rundt om sig hun skabte,

Nu staar i Landsbykirken hendes Liig,

Og Bonden græder, han en Moder tabte.

Ved moderens død flyttede sønnen Otto Lindegaard, der nu var blevet ejer af Lykkesholm op på hovedbygningen. Under et af H.C. Andersens besøg havde Otto Lindegaard ofte moret sig over at drille digteren ved at lade gårdens karle trække kvier og tyre op i borggården, når H.C. Andersen skulle ud at spadsere.

Da H.C. Andersen den følgende sommer i ,1839, på ny besøgte Lykkesholm fandt han forholdene ganske forandrede, hvilket han bl.a. giver udtryk for i et brev til veninden Signe Læssøe: ” Ak hvor forandret! Jeg kommer her ikke mere igien ……..”

Derved blev det. Fra nu af var det Glorup, en nabogaard til Lykkesholm, der blev den foretrukne for H.C. Andersens ophold på fyenske herregaarde. Som det var fra Lykkesholm at H.C. Andersen knyttede forbindelsen til Glorup, således blev det senere på Glorup, at Andersen genså familien fra Lykkesholm. Af hans almanakoptegnelser fra Glorupopholdet fremgår det 8. august 1840 var Langes, Lindegaards og Dons` til middag. Der er tale om familierne fra Ørbæklunde og Lykkesholm samt godsejer Dons fra Hesselagergaard. Kai Uldall antager, at digteren ved denne lejlighed må have fået en mundtlig invitation til Lykkesholm men må have svaret henholdende, for den næste dag noterer H.C. Andersen i kalenderen, at han har bestemt sig til ikke at tage til Lykkesholm.

Morten Holm Madsen / rev. Dec. 2010

Vi skal tilbage til præsteenken Elisabeth Lassen (EL) (1631 – 1728) for at forstå noget af baggrunden for, at hendes efterkommere kan bevæge sig op i godsejerstanden fra at have været rimelig jævne Odense borgere, der bl.a. har ernæret sig som købmænd.

EL stammer fra den nu nedlagte gård Grubbesholm ved Varde. En broder til EL er den fra historien velkendte landsdommer, købmand og renteskriver Jens Lassen (1625 – 1706) Fyn, der bl.a. i perioder tjener mange penge ved at være storleverandør af forsyninger til de danske kongers idelige krigsførelse i 1600 tallet. Selv bliver EL gift med præsten i Nørre Vedby på Falster, provst Rasmus Pedersen Scarvin, og da denne dør i 1674 gifter hun sig med afløseren i embedet, pastor Mejer, en ældre herre, der allerede dør i 1687. EL sidder dermed tilbage i 41 år med sin enkepension, som hun dog har måttet kæmpe bravt for i provsteretten, hvor hun betegnes som en yderst stridbar og trættekær dame.

En søn af første ægteskab, Laurits Scarvin, bliver præst i Roholte, og hans datter Frederikke Christiane Scarvin bliver i 1719 gift med købmandssønnen fra Odense, Salomon Lindegaard (SL) (1689 – 1759). SL er gået studievejen med en juridisk embedseksamen, der først gør ham til fuldmægtig i Søkommissariatet og i 1716 til herredsfoged i Vinding og Bjerre_Aasum herreder, et embede han bestrider i 25 år indtil 1741.

Da Elisabeth Lassen dør i 1728 i en alder af 97 år, skal det vise sig, at hun har samlet sig en ganske betragtelig formue, som hun har testamenteret til forskellige skoler og fattige på Falster, men størsteparten tilfalder hendes sønnedatters mand, herredsfoged Salomon Lindegaard. Selvom Lindegaard selv har kunnet erhverve sig Paarupgaard ved Odense, er det dog især den store arv efter Elisabeth Lassen, der sætter ham i stand til at købe herregaarden Hellerup. Her lever han efter sin afsked som herredsfoged med sin familie til sin død i 1759. Enken beholder Hellerup til hun dør i 1768.

I ægteskabet er der tre børn: Otto, Laurits og Anna Elisabeth født i hhv. 1720,1721 og 1722. Otto bliver gift med Anna Catharine Bendtz fra Ferritslevgaard, Laurits med Frederikke Dorothea Ebbesen fra Risinge og Anna Elisabeth bliver gift med etatsraad og postmester Christoffer Otto Schmidt i Nyborg.

Ved moderens død arver hver af børnene 1/3 af den store formue. Herefter køber postmester Schmidt Hellerup,. Lauritz bruger arven til at erhverve først Jerstrup og senere Juelskov, mens den ældste søn Otto Lindegaard køber Lykkesholm for 72,000 rigsdaler.

Lad os se nærmere på familien Lindegaard som i de efterfølgende 146 år fra 1768 – 1914 er jere af denne ejendom.

Otto Lindegaard, der er blevet udnævnt til krigsraad, opnår kun at eje Lykkesholm i 10 år, da han allerede dør i 1778. Forinden har hans hustru Anna Cathrine Bendtz den 7. 8. 1765 født sønnen Salomon. Med stor dygtighed fortsætter Anna Cathrine som ejer af Lykkesholm indtil sin død i 1798. Det er hende, der i 1780’erne opfører de to symmetriske sidefløje på hovedbygningen og indretter den smukke riddersal med store vægmalerier i midtfløjen. Ved moderens død overtager Salomon gården. I 1790 udnævnes han til kancelliråd og senere til justitsråd. I 1790 har han endvidere holdt bryllup med Johanne Marie Colding fra Tamdrup ved Horsens. Justitsråd Salomon Lindegaard var ikke alene landmand, men han interesserede sig også for historie og arkæologi. Iflg museumsinspektør Kai Uldal stod Salomon L. i nær kontakt med historikeren Rasmus Nyerup, arkæologen Christian Jürgensen Thomsen samt med Vedel Heinen Simonsen Elvedgaard. I 1827 ved sin mands død skænkede Johanne Marie L. hele sin mands samling, bl.a. også en af Christian IV’s skrivekalendere til Oldnordisk Museum.

Johanne Marie Lindegaard født Colding (1763 – 1838).

Ved folketællingen i 1787 i Ellested sogn bor på herregården Lykkeshoplm:

Anna Cathrine Lindegaard, født Bendtz, 54 år enke krigsrådinde, ejer af Lykkesholm,

Salomon Lindegaard, 22 år, ugift, hendes søn,

Andreas Busch, 44 år, ugift, forvalter (der står også noget om, at han ejer en gård i Nyborg),

Johanne Marie Colding, 22 år, ugift, dennes søsterdatter, selskabsjomfrue.

På gården bor envidere en række medhjælpere: em skriverkarl, gartner, tjener, kudsk, ladefoged, skytte, snedkersvend, bødker, 2 røgtere, stuepige, mejerske, 5 malkepiger, hønsepige, væverske, postbud og staldkarle (navne, alder etc. er ikke medtaget her).

Vi kan heraf se, at den unge Johanne Marie Colding (hun burde vist være 24 år !) indgår i den betydelige stab af tjenende ånder, der på dette tidspunkt er ansat på gården. Hendes morbroder, Andreas Busch, har sikkert fået hende installeret i håb om, at hun senere kunne gør et godt parti. Det lykkes jo også, da hun tre år senere bliver gift med gårdens unge arving Salomon L… Johanne Marie Stammer fra Horsens, hvor hendes far Hans Botzen Colding (1723 – 1785) er præst ved Tamdrup Kirke. Moderen Else Busch, er datter af den lokale ”herberger”

Går vi ind i folketællingen i 1834 i Gislev sogn finder vi i præstegaarden bl.a. :

Sognepræst Johan Henrik Colding, 69 år, gift,

Amalie Gregersine Colding, 58 år, gift med præsten,

Christiane Henriette Colding, 23 år, ugift, deres datter.

J.H. Colding ved vi er en to år yngre bror til Johanne Marie. Da ejeren af Lykkesholm havde den såkaldte patronatsret, retten til at ansætte kirkens præst både iGislev og Ellested, samt til at inddrive kirketiende, er det vist nærliggende at antage, at den gode hustru Johanne Marie har talt varmt til sin mand for sin præstebroder, da embedet i Gislev skulle besættes. Pastor Coldings gravsted eksisterer endnu på Gislev Kirkegaard ved kirkens nordside umiddelbart ud for den udvendige indgang til den tidligere krypt, nu fyrrum, beliggende under kirkens alter.

Pastor Colding bliver udnævnt til konsistorialråd og han er naturligvis en hyppig gæst hos søsteren og svogeren på Lykkesholm. Også H. C. Andersen omtaler konsistorialråden (i en dagbogsoptegnelse ?). I sognet omtales pastoren ofte under tilnavnet ”Kongen af Gislev”, da han er en betydelig personlighed, der skulle være i besiddelse af overnaturlige evner.

I sit ægteskab med Salomon Lindegaard føder Johanne Marie i alt 6. børn, hvoraf de tre dør som små. De tre overlevende er :

Otto født den 17. maj 1792 gift den 29. april med Frederikke Christiane Ramshart.

Elise født den 28. jumi 1793, gift den 15. november 1821 med prokurator Søren Hansen i Odense.

Laurentze føst den 26. juni 1794 gift den 7. juni 1814 med godsejer Rasmus Lange Ørbæklunde.

Salomion Lindegaard dør i 1825 og atter sidder en enke tilbage som ejer på Lykkesholm. Johanne Marie Lindegaard dør 13 år senere i 1838. Vi vil vende tilbage til hende i afsnittet om H. C. Andersen. Herfra går vi videre til sønnen:

Otto Lindegaard (1792 – 1875) og hans slægt.

Ved moderens død i 1838 flytter Otto og Frederikke Christiane ind på Lykkesholms hovedbygning, som de nye ejere. Ægteparret har siden deres bryllup i 1831 boet på Ravndrupgaard i Gislev sogn. En større gård, der siden 1787 har hørt under Lykkesholm. Ravndrupgård er den samme gård, som i dag hedder Eskelund. I 1832 den 16. september kommer deres eneste barn Peter Salomon til verden. Vi ved det fra folketællingen i 1834, hvor der på Ravndrupgaard er registreret følgende:

Otto Lindegaard, kammerråd og bruger af Ravndrupgården, gift 42 år,

Frederikke Christiane Ramshart, gift 42 år,

Peter Salomon Lindegaard, søn 2 år.

Otto Lindegaard er i en alder af 25 år blevet cand. Jur. I 1817. Han udnævnes til kammerråd i 1830, justitsråd i 1842 og etatsråd i 1863. Han har formodentlig truffet sin jævnaldrende hustru, som han i 1831 bliver gift med, under studierne i København. Frederikke Christiane er datter af kontreadmiral Peder Ramshart (født i 1741 død i 1813) og Frederikke Christiane født Schmidt. Af admiralens 6 børn er Frederikke den eneste, der bliver gift. Hendes eneste broder Peter Ramshart,var som søkadet ude til søs, men faldt ned fra masten og slog sig ihjel.

Ramshartslægten stammer fra Island. Den føste bære af dette navn, der har kunnet spores, er den islandske købmand Peter Ramshart, der i 1620 er registreret som medstifter af et islandsk Kompagni i København.

En efterkommer af denne købmand, kammersekretær i rentekammeret, Peter Ramshart (de hedder alle Peter !) bliver i 1729 gift med en datter af den under Frederik IV så indflydelsesrige oversekretær i Det danske Kancelli, Christian Møinichen, Johanne Jakobe Møinichen. Hun er således admiralens moder.

Oversekretær Christian Møinichen (1683 – 1749) er næsten et kapitel ja vel nærmest en hel roman for sig. Lad os alligevel prøve i korthed så vidt det er muligt, at danne os et billede af denne yderst farverige personage. Han portræt findes i to eksemplarer i Den Lindegaardske Malerisamling på Gammel Wiffertsholm. Han nedstammer fra en vidtforgrenet pommersk/skånsk slægt af præster, læger, jurister og sølvsmede ( et eksempel på en gren af denne slægt er Bill Rosasco i Florida). Chr. M’s far er livlæge hos kongen og senere højesteretsdommer Henrik a Møinichen.

Efter en teologisk embedseksamen drager Christian M. på en 7 års lang dannelsesrejse i Europa og opholder sig bl.a. i Holland, hvor han studerer ved universitetet i Leiden. I byen Poelgeest nær Leiden gifter han sig i 1705 med Johanne Jacobine Lissant fra Haag. Med hende, hvis portræt menes at hænge på Gl. Wiffertsholm i spisestuen, får han datteren Johanne Jacobe, født i 1708. Da Møinichen i 1708 vender tilbage til København vinder han straks Frederik IV’s bevågenhed og kongen udnævner ham til amtsforvalter i Skive. Allerede i 1709 dør Møinichens hollandske kone og han flytter nu ind til Viborg, hvor han gifter sig på ny med en meget rig enke, Else Majoner (også hun hænger i samlingen på Gl Wiffertsholm) I Viborg udnævnes Møinichen i 1715 til landsdommer. I denne periode brænder en stor del af husene i Viborg by. Kongen sender penge op til forvaltningen til byens genopbygning, men en pæn portion heraf ryger lige ned i Møinichens grådige lommer. I 1719 deltager Møinichen i Frederik IV’s store rejse til Norge og herefter kommer Møinichen ind i en galopperende karriere, der fører ham helt op til en af rigets allerhøjeste poster. Han bliver nemlig bl.a. sat på at optrevle en omfattende korruptionsskandale i ministeriet. Som medlem af den såkaldte Geheimekommission sørger Møinichen for at mange embedsmænd på høje poster, bliver fyret, sigtet for at have taget imod bestikkelser. Da han i 1728 er med til at vælte selveste kancellipræsidenten Frederik Rostgaard, vistnok mest for selv at kunne overtage det magtfulde job, har han nået magtens tinde. I denne periode bor Møinichen på sin lille lystejendom Emdrupgaard ude ved Emdrup sø nord for København. Ejendommen har desværre for længst måttet give plads for for byens udvidelser. Inde i hovedstaden tager han fat på at bygge sit eget palæ i Købmagergade. Der tale om en stor firlænget barokbygning, arkitelkten er Philip de Lange. Bygningen eksisterer i dag som Købmagergades Postkontor. Alt synes således at gå særdeles glat for Møinichen. Men , men – tiden i paradiset varede kun kort. Knap to år senere dør Frederik IV, Møinichens store formynder og beskytter. Under sit nidkære styre har Møinichen fået en mængde fjender, som nu falder over ham, og da hverken enkedronningen, Anna Sophie (født Reventlow på Clausholm) eller den nye konge , Christian VI, vil holde hånden over Møinichen, bliver han afskediget på gråt papir og uden pension. Kongen nægter ganske enkelt at se ham for sine øjne. En nedsat kammerret dømmer Møinichen til at tilbagebetale statskassen et kæmpebeløb på grund af forskellige misligholdelser og mistanke om omfattende bestikkelser. Palæet bliver først købt af grev Frijs Frijsensborg og sener af en ef landets rigeste mænd, kammerherre Carl Adolph von Plessen, der overtager og fædiggør det stort anlagte byggeri.

Mange år senere bliver Møinichen dog taget til nåde af kongen Christian VI, der tilbagebetaler ham noget af den store bøde. Vigtigst er dog, at Møinichen i 1741 bliver udnævnt til amtmand i Bergen, hvor han dør i 1749. Møinichen ligger begravet i Viborg.

Peter Salomon Lindegaard (1832 – 1916).

Om Otto og Frederikke Christanes eneste barn, Peter Salomon Lindegaards barndom, ungdom og opvækst foreligger, der ikke mange skriftlige efterretninger. Men igen kan vi søge ind i folketællingerne. Ved en systematisk gennemgang af tællingerne i Odense kæøbstad i 1845 i et helt andet ærinde ( under en søgning efter familierne Müller og Pagh) fandt jeg på matrikel nr. 12 i Overgade på 2. sal den 13 årige skolediscipel Peter Lindegaard. Det fremgik i øvrigt at han var født på Raundrup, og der kan derfor næppe være tvivl om, at det er den senere ejer af Lykkesholm, der er sendt i latinskole i Odense. I samme hus bor samtidig den 41 årige dr. Phil. Overlærer ved Katedralskolen Paludan Müller med sin kone og deres fire børn. Der er tale om en broder til forfatteren til romanen Adam Homo.

Som et kuriosum kan i øvrigt nævnes, at på samme tid bor i naboejendommen i Overgade forældrene til den senere store finansmand C. F. Tietgen, en snedkermester og klubejer F. Tietgen og hustru med deres tre døtre.

På skolen i Odense har den unge Peter Lindegaard utvivlsomt truffet flere af afdøde købmand Crones børn fra købmandsgården i Vestergade. Måske har han gået i klasse med den jævnaldrende Valdemar Crone, senere oberst i artelleriet. Måske har den unge Peter Lindegaard været gæst i købmandshjemmet. Visseligt er det, at købmand Davis Eberhard Crone’s og hustru Frederikke Caspava f. Briand de Crévecoeur’s tre år yngre datter, Annette Louise Frederikke Crone i 1756 bliver gift med den kommende arving til Lykkesholm. Det er ikke en almindelig høkerdatter, der nu bliver godsejerfrue. På moderens side nedstammer hun fra en fransk adelsmand, Jacques Briand, som i 1600 tallets midte overtager slottet Crèvecoeur i nærheden af Poitiers i Loiredalen. En søn af denne, Isaac Briand de Crèvecoeur (1664 – 1747) forlader Frankrig og drager til Danmark, hvor han bliver sekretær hos den danske konge. En efterkommer af ham bliver birkedommer på Fyn og overtager i slutningen af 1700 tallet herregården Krumstrup ved Ringe. Det er her Frederikke Caspava Briand, den senere købmandskone i Odense, bliver født i 1793.

Foruden Annette Louise Frederikke (1835 – 1913) får købmand David Eberhard Crone i alt 8 børn. Blandt disse er det værd at nævne Annettes storebroder, præsten og historikeren Martin Anton

Crone (1817-1903), der fra 1849 – 1895 er præst i Herrested. Det er ham, der den 8. februar 1888 i Herrested kirke vier nevøen Gustav Lindegaard og Julie Knudsen (se nedenf.). Martin C. er i øvrigt den sidste præst, der herhjemme bliver udnævnt på grundlag af adelige kaldsrettigheder.

Peter Salomon Lindegaard og hustru Annette overtager Lykkesholm efter faderen, Otto L. ved dennes død i 1875.

I deres ægteskab får de i alt følgende 10 børn:

1)Otto L. f. 9. okt. 1858 død 1932. Forstkandidat, gift den 27.10. 1888 med Olivia Lindgreen, datter af juveller L. Børn: Gustav, Aage og Otto.

2)Gustav Peter Ramshart L. f. 8. sept. 1860 død 1936. Landmand, ejer af Raastrup.Gift 6. febr. 1888 med Julie Knudsen dattter af købmand Julius Knudsen, Nyborg. Børn: Einar, Carl Gustav, Gudrun, Ellen, Sigrid, Christian (”Kis”) og Esther.

3)Anna Elisabeth Sophie L., f. 14. okt. 1862, død 9.3. 1868.

4)Carl Emil L, f. 15. maj 1864 død 1944. Landmand, gift med og skilt fra Ida Lindhart, datter af forpagter Lindhart. Børn: Kaj, Mogens og Lida.

5)Anna Sophie L. , f. 17. marts 1866 død 1921.Gift med brygger A. Baumann i Eisenach. Datter: Erna Baumann og uden for ægteskabet havde Anna S. forinden født Johan, bortadopteret til Bang Ulner.

6)Valdemar L., f. 7. maj 1868 død 1911. Jægermester, landmand, gift med Elna Krøjer, datter af oberst C.F. Krøjer ( f. Nordschleswig 1828) og hustru Caroline Amalie, født Hornung. Børn: Tove f. 1901, Agnethe født i 1902, Gunver født i 1904, Bjørn Aage født i 1906 og Eigil Preben født i 1908 og død i 1911. Valdemar dør i Argentina.

7)Alfred L. f. 18. april 1870 død 1946. Cand. Pharm. Gæringsfysiolog( det var vistnok ham der blev sær og talte skridt ?).

8)Arthur Edvard Alexander L. f. 4. nov. 1872 død 1933. Løjtnant, savværksejer. I Kongo i 1911, gift 1. gang i1902 med Astrid Elisabeth Lindhart (forældre William L. og Francisca Magdalene, f. Muus), f. 2. aug 1876 søster til Ida L. Carl Emils kone. Børn: Inga f. 22. 2. 1903 og Ebba L. f. 24. 7. 1904. I sit 2. ægteskab med Grethe Jensen får Arthur yderligere 3 børn: Preben, Flemming og Eva.

9)Elisabeth L. f. 23. april 1875 død 1935. Gift 15. maj med Jørgen Viggo Møller, f. 17. 10. 1869, forpagter på Hestehavegaard, søn af godsforvalter Mathias Christian M. på Østrupgaard. Børn: Erik M. f. 1. 3. 1901, Ingrid M. f. 14. 9. 1902 og Ove M. f. 17. 3. 1905.

10)Harald L. f. 16. aug. 1878 død 1944. Cand. Pharm. 1900. Apoteket “ Falken”, Kbhvn. Gift med Helga Bennetzen. Søn: Henrik Salomon, cand pharm.

I 1913 dør den sidste, der kunne kalde sig fru Lindegaard på Lykkesholm,Annette Louise Frederikke født Crone i en alder af 78 år. Hendes kiste bliver nedsat i slægtens kapel i Gislev Kirke. Dette familiekapel nedlægges i 1932, da selve krypten bliver indrettet til kirkens varmeanlæg.

Alle kisterne bliver nedsænket i en stor fællesgrav på kirkegården, og sølvpladerne fra kisterne med inskriptioner opsættes inde i kirkens våbenhus.

Året efter sælger Peter Salomon L. Lykkesholm gods til et konsortium, der siden videresælger Lykkesholm hovedgård med de store skove og jordtilliggender til kammerherre Christian Sehested Juul til Ravnholt, hvis familie stadig ejer den gamle slægtsgård, der i 145 år var i Lindegaard slægtens eje. Selv dør den sidste Lindegaard ejer af Lykkesholm, hofjægermester Peter Salomon Lindegaard i 1916 i en alder af 84 år. Han ligger begravet i admiral Ramshart’s familiegravsted på Holmens kirkegaard i København, hvor også den yngste søn, cand pharm. Harald Lindegaard ligger.

Hovedkilder:

Historiske Meddelelser over Lykkesholm med Tilliggende samt stamtavle over Familien Lindegaard, samlede af P. Lindegaard aar 1910

Knud Henriksen: Fra Billedmagerens Kalejdoskop. København 1954

Kai Uldall : H. C. Andersen på Lykkesholm . Kulturminder udgivet af Selskabet for dansk Kulturhistorie 1961

Jeppe Aakjær: Langs Karupåens Bred. Gyldendal 1929

Morten Holm Madsen 2 rev. Udgave 6. Dec 2010