You are not logged in
Log in
Sign up
Welcome

Jeg heter Terje Alfheim og jeg startet dette webstedet.
Dette webstedet ble opprettet ved bruk av MyHeritage.com. Dette er et flott system som lar alle som deg og meg opprette et websted for familien, selv publisere slektstrær og dele bilder på internett. Hvis du har kommentarer eller tilbakemeldinger om dette webstedet, vennligst klikk here for å kontakte meg.
Our family tree is posted online on this site! There are 4709 names in our family site. The earliest event is the birth of Dagobert Av Frankerene (230). The most recent event is the death of Jens Grindheim (Apr 14 2014).
Dette webstedet ble til sist oppdatert July 31 2014 og det har for tiden 53 registrerte medlemmer. If you wish to become a member too, please click here.   Hygg deg!

Ellers er alle hjertelig velkommen til å sende meg historier og bilder fra fjærn og når tid. Kanskje det med tid og stunder kan bli noe mer enn bare denne siden.

 

Ellers så bidrar Tove Grindheim med svært mye her inne. Vi har drevet på hver for oss i en stund men etter at facebook gruppa ble opprettet så har vi gitt hverandre stoff, så en stor takk ti lhenne.

Jeg har også hatt god hjelp av Lars Ove Wangensteen. Han driver www.wangensteen.net en side med godt over 120 slektsbøker og annet materiale som hjelper til med å finne spor etter aner. Dette er en side jeg vil sterkt anbefale.

 Vil også si at alle personer før 1750 ikke er kilde sikkret, så der må en ta ting med en klype salt. Det er ett stort arbeid som må gjøres for å sikkre dette, kirkebøker,skifter,dom pantebøker, skatter. Fordi om en finner flere som har det samme som en selv, betyr IKKE det at en hr det rett.

 


Go to family tree
Family news
July 31, 2014
A site member joined another family site: Asheim Web Site
July 28, 2014
A site member updated her profile.
July 27, 2014
A site member joined another family site: Holen Web Site
A site member joined another family site: Marcel Chenouard Web Site
July 25, 2014
A site member joined another family site: Assafsson Web Site
July 23, 2014
A site member joined another family site: Family history Web Site
July 22, 2014
A site member joined another family site: Erik Hoeydal Web Site
July 21, 2014
A site member joined another family site: Skov-Paludan Web Site
July 20, 2014
A site member joined another family site: Semler Web Site
July 16, 2014
A site member joined another family site: Slekt Web Site
A site member joined another family site: Vidars slektstre Web Site
July 15, 2014
A site member joined another family site: Jessen Web Site
A site member joined another family site: Brenna Web Site
July 14, 2014
A site member joined another family site: Setala Web Site
July 10, 2014
A site member joined another family site: Sørlie Web Site
July 08, 2014
A site member joined another family site: Solheim Hansen
A site member joined another family site: Hansen Web Site
July 07, 2014
A site member joined another family site: nyborg-karlsen Web Site
A site member joined another family site: Rune Meyer family tree Web Site
July 05, 2014
A site member joined another family site: Olsson Web Site
July 04, 2014
A site member joined another family site: Kjølen Web Site
July 02, 2014
A site member joined another family site: Mason Web Site
July 01, 2014
A site member joined another family site: roald slekttre Web Site
A site member created a new family site: Test-Site for Jack 2
June 30, 2014
A site member joined another family site: Oceanic Web Site
A site member joined another family site: Tone Dalby Tanglien Web Site
June 29, 2014
A site member joined another family site: Familien Andersen Web Site
June 26, 2014
A site member joined another family site: The Bechstrøm Family Web Site
June 24, 2014
A site member published a new version of the Terje Alfheim family tree from the Family Tree Builder
June 23, 2014
A site member published a new version of the Terje Alfheim family tree from the Family Tree Builder
 
View older news
News articles
Genealogy:Litt historik om Øygarden/Manger
Posted by: Terje Alfheim on Jan 19 2014 23:53

GAMLE MANGER PRESTEGJELD

Manger er i dag både sentrum i Radøy kommune, sokn og prestegjeld. Prestegjeldet Manger høyrer til Nordhordland prosti i Bjørgvin bispedøme i Den norske kyrkja, femnar i dag same område som Radøy kommune, og er delt inn i tre sokn; Hordabø, Manger og Sæbø. Dei fire sokna Herdla, Hjelme, Sæbø og Hordabø blei i si tid delt ifrå til eigne heradskommunar, men ved kommunesamanslåinga i 1964 gjekk Manger kommune inn i den nye Radøy kommune saman med kommunane Sæbø og Hordabø.

Hjelme sokn, som Perhusbakken-folket blant anane høyrde til, var med i Manger prestegjeld då farfar var ung, men Hjelme er i dag eit sokn i Øygarden prestegjeld. Fram til 1912 var namnet Hjelmen. Då blei det endra til Hjelme. Ved kommunesamanslåing i 1964 gjekk Hjelme kommune saman med ein del av Herdla kommune og blei den nye Øygarden kommune.

Ættebok for Øygarden

Jahn Alfred Sjursen har skrive og gitt ut Ættebok for Nordre Øygarden (Bergen, eige forlag, 1983). I innleiinga står det:

"Skrive ættebok uten feil, er ikke mulig.
Da de eldste kirkebøkene fra Manger gikk opp i flammer, da prestegården brente 6.3. 1759 er det vanskelig å finne noe fra denne tiden.
. . .
Da det var mange som flyttet bosted innen Øygarden, er det mange personer som har brukt flere etternavn.
Etternavn var som regel navnet på det stedet de var bosatt. I denne bok er personene oppskrevet med det navn de har ved dåp eller giftermål.
Stedsnavnene i Øygarden har også mange steder forandret seg . . .

I denne bok er der også bare hele årstall, og ingen dato.
På arkivkortene er der også dato samt dødsårsak på de fleste. Personarkivet er oppbevart ved Øygarden Bibliotek Rong, og en kan gå der å se om en ønsker. . . " {s. 5]

0 Comments|%1 Views|View full article
Family stories:Peter Bell`s Oldebarns eskapader
Posted by: Terje Alfheim on Nov 18 2012 04:52

Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 36 1751-1755 for Sunnhordland

Året 1752

1752: 55

Fogden Hr: Kameraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd til Justitiens Pleie har ladet indstefne de 2de Sødskende Niels Pettersen og Magrete Pettersdatter Klubben af Findaas Præstegield i dette Føyens Skibredde at lide Dom til Straf for Deres begangne Blod skam og Barne aufling tilsamen, Saavelsom Deres Beskickede Deffensor Procurator Jens Isach Holch at i rette kome med alt hvis hand til Deres Forsvar kand have at i retteføre, item Sogne Præsten Welærværdige Hr: Niels Hesberg at hand ville lade i rettelegge sin udførlige attest om Deres og Deres Forældres Forhold i Menigheden, Saa og hvorvidt De ere Kyndige og grundede i Deres Saligheds Sag, Til vedermæle er indstefnt Delinqventernes Forældre Arne Amundsen Hougen som er Sted Fader til Dem begge og hands qvinde Marite Pedersdatter Hougen som er Stæd Moder til qvinde Menisked Magrete Pettersdatter og Kiødel: Moder til Drengen Niels Pettersen, Saavelsom Dellinqventernes Fader Broder Jacob Pettersen Oldereid hos hvem Dellinqventerne vare i Huset da denne Syndige gierning er begaaet, at stande til Rette og at lide Dom til Straff for Deres uforsvarlige omgang og Slette tilsiun med disse Menisker, Alle udi Sagen at anhøre Widnerne Johanes Kittelsen Oldereid, med hustrue Ingebor Christophersdatter, Dorothea Olsdatter Oldereid, Joen Jacobsen Oldereid, Siri Andersd: Sælevigen, samt Dellinqventernes halv Sødskende Mons Ellingsen Klubben og Sara Ellingsdatter Sigelvaag, hvilke vidner illigemaade ere indstefnte under Falsmaal at møde Deres Eedl: Forklaring udi Sagen at aflegge, alt eftter det af Fogden udstædde Skrefttl: Stefnemaal under dato 2de Maj 1752 som blev oplæst.

Dellinqventerne Niels Pettersen og Magrette Pedersdatter \som/ blev for Retten under vedbørlig Vagt men uden Baand og Fængsel fremstillet {da De} tilstod at det producerede Stefnemaal Dennem lovl: er forkyndt,

Actor gav tilkiende at hand foruden foranførdte Vidner, end ogsaa haver indstefnt de 2de Mænd Mons Klubben og Ole Jacobsen Envær under Falsmaal Deres Eedl: Forklaring udi Sagen at aflegge.

Alle De indstefnte mødte undtagen Dellinqventernes Deffensor Mr: Holch.

Stefne vidnerne Bøygde Lænsmanden Johanes Lønning og Jacob Endresen Folgerøen bekræfttede ved Eed at De mere end 3 uger siden forkyndte den producerte Stefning for Procurator Holch i hands eget paahør paa hands Boepæl, da hand sagde sig at ville møde som forsvar paa dette Ting for Dellinqventerne.

Dernest i rettelagde Actor Sogne Præsten Welærværdige Hr: Hesbergs til ham indløbne Skrivelse under 26de April H: a: som blev oplæst. I det øfrige paastod Actor at Dellinqventerne maatte tages under examen. og blev da først fremkaldet

Dellinqventen Niels Pettersen som blev foresadt følgende Qvæstioner (1) hvor gl: hand er Resp: i det 17de Aar, (2) hvor hand er Føed, hvor hands Forældre boede og hos hvem hand har været opdragen Rs: hand er Barnfød paa gaarden Nordre Skimeland som ellers gemenlig kaldes Hougen i Muster Sogn Finsaas!! (Findaas) Præstegield hands Forældres Navne var Petter Pettersen Hougen som er død da Delinqventen var saa ung at hand ei mindes til ham, og Maritte Pedersdatter Hougen som nu er Stefnt og møder, udi Dellinqventens 5te Aar kom hand til sin Fader Broder Jacob Pettersen Oldereid, i hvis Brød og optugtelse hand siden Stændig har forblevet indtil hand i Maj Maanet dette aar blev Fængslig til Arrest Huuset henbragt. (3de) om hand tilstaar at have haftt legeml: omgiengelse til Barne aufling med hands halv Søster Magrete Pettersdatter og paa hvad Stæd Saadant skedde Rs: ja 2de gange som skedde paa hands ern:te Farbroder Jacob Pettersens gaard Olreid!! (Oldereid) \i een/ Senge Boe hvor De tilsamen havde Deres Natteleie udi een Seng. (4de) om ikke flere Menisker var i same Huus da De havde Saadan Syndig Samqvem med hinanden. Rs: joe Johanes Skaffer og hands qvinde Ingebor Christophersdatter

1752: 55b

Som laag i een anden Seng i same Huus. 5te hvoraf det kom at hand Saaledes Søgte Seng med sin halv Søster og hvorfor De icke laag i hver sin Seng Rs: at hun Neml: hands halv Søster bad ham komme og ligge hos hende i Sengen hvilket hand og Samtøgte og hvorfor hand i nogle Maaneder havde hos hende i hendes Seng Natteleje, at hun bad ham Søge Seng med Sig, det skedde een Dag da de var allene for sig Selv, og førend hand begynte at Søge Seng med hende laag hand i Seng med hands ern:te Farbroders Søn ved Nafn Joen Jacobsen og een anden liden hands Tieniste Dreng Nafnl: Jacob Nielsen erindrer ellers at de 2de gange hand med sin halv Søster hafde legeml: omgiengelse, da laag ben:te 2de Drenge udi den 3de Seng i berørte Senge Bod, bekiente og at nogle faae Nætter eftter at Dellinqventerne hafde begynt at Søge Seng med hinanden, saa {skedde} \hafde de/ den første legemlige omgiengelse med hinanden og omtrent 3de Natten dereftter da hafde De med hverandre den 2de omgiengelse, Men siden den 2de omgiengelse hafde hand ingen Saadan omgang med hende. 6te om De vare begge lige Eenige om Saadan Syndig gierning eller om den eene lokkede den anden dertil Rs: hand viste inted om Saadane Ting eller Tengte derpaa førend den Natt første omgiengelse skedde imellem ham og hands halv Søster, hvortil Anledningen blev givet Saaledes at hun begyndte med sin eene Haand at Tage eller Føle paa hands lønlige Lem, dereftter overtalte hun ham til at giøre det same hos hende og siden bad hun ham legge sig oven paa hende, det hand og giorde da hun lagde hendes Fødder og Laar Vit fra hinanden og Saa skedde det at hand havde legemlig omgiengelse med hende. 7de at eftterdie hand forklarer at dette var den første gang, om hands halv Søster, da ogsaa den anden gang overtalede ham til denne gierning Rs: ja og det paa same maade som første gang, hun anmodede ham og noget der eftter om at øve same gierning, Mens som hand veigrede sig derfor ved at nægte hende det, begierte hun ei ofttere Saadant af ham i den tiid De siden laag i Seng tilsamen. 8de om hand kand erindre een viss Dag eller Uge, da disse Syndige gierninger imellem ham og hands Søster blev bedrevne Rs: den første omgiengelse skedde 2 eller 3 Dage eftter Sertesoch Dag /: sc: Maria Besøgelse Dag :/ Nestafvigte aar. 9de om ikke hands Far Broder Jacob Oldereid og hands Koene viste at Dellinqventerne laag i Seng tilsamen og om De nogen tiid derfor af Dem blev tiltalte. Rs: ja de viiste det gandske vel, thi De Spurdte Dellinqventerne om De laag i een Seng tilsamen, det De tilstod, Mens De tiltalte Dem ei derfor eller bad Dem holde sig fra hinandens Seng 10de om hand veed at hands halv Søster havde haftt legeml: omgiengelse med nogen anden end ham til dette Barns aufling, eller om hand Saadant har kunnet formerke. Rs: nei hand veed det ikke ei eller!! (heller) havde hand Forstand paa Saadant at formerke. 11te da det var bleven kunbart at hands halv Søster var Frugtsommelig om hand da enten af hende eller hands Farbroder eller nogen anden blev forbuden at Sige at hand Neml: Reus (latin for ”den anklagede”) havde giort det Rs: førend det blev oppedaget at hun var Frugtsomelig var hun allerede komen til Tieniste paa een anden gaard Neml: hos giestgieberen Johan Von Høven paa Folgerøen Omtrent 3 fierding Veis til Lands fra Oldereid, og noget før Paaske dette aar kom hun til Oldereid og der uden for gaarden fortaalte at hun ved ham var Frugtsomelig, {Men ikke forbød} da hun tillige bad om at hand ei ville Sige det for nogen førend hun Selv først havde bekient paa ham, Men i det øfrige har ingen anden bedet ham legge Dølsmaal paa ben:te Barne aufling. og for det 12te om hand icke viste at det var een Stoer Synd at begaae Saadan Skiændig gierning med sin Søster og at Saadant var forbudet under Livs Straff Rs: joe hand viste nock det var mod det 6te Bud som hand for Retten læste, Men hvorledes den Synd skulle Straffes, det var ham ubekient, ligesom hand ei eller!! (heller) giorde eller viste at giøre sig nogen efttertanke om hvad enten hand Syndede Mere naar hand havde legemlig omgiengelse med sin Søster, end om saadant skedde med et ubeslægted qvinde Meniske.

Eftter at Dellinqventen Niels Pettersen Saaledes som anført var bleven examineret, blev hand af Ting stuen udbragt og Dellinqventen Magrette Pettersdatter igien \bragt/ i Stuen og for Retten.

Actor begierede at det som Dellinqventen Niels Pettersen haver bekient, støckviis for Dellinqventinden Magrete Petters Datter maatte oplæses og at hun dereftter paa eenhver Post i Sær maatte Svare om hun noget derimod haver at Sige, eller om det sig

1752: 56

Saaledes i Sandhed forholder, Men for i vejen begierede Actor at Dellinqventinden Selv maatte forklare 1te hvorledes det kom til at hun og hendes halv Broder Niels Pettersen laag i Seng tilsamen paa gaarden Oldereid og om De enten dertil vare befalet eller derfor bleve tiltalt og med ord Straffede, Samt om Deres Far Broder Jacob Oldereid som De vare i Huuset hos og hands Hustroe, viiste af Saadan Deres Samen leie i een Seng. Rs: hun bad sin halv Broder ligge i Seng hos hende, og uagted hendes Far Broder \og hands Hustrue/ viiste at De Søgte Seng samen ja end og den første Natt de begynte at søge Seng med hinanden, Saa advarede dog ingen af Denem Dellinqventerne at saadant ei maatte skee, ei eller!! (heller) var De vrede mindre Straffede De Dennem med ord derfor, endskiønt Deres Sammenleie Continuerede vel et halftt aar. for det 2det om hun ikke tilstaar her for Retten ligesom hun forhen for Præsten har bekient, at hun har været den som har overtalt sin Broder der ickun var et Barn, at have legemlig omgiengelse med sig Rs: hun kand ei negte uden at vige fra Sandhed, at joe hun var den der overtalte hendes Broder til at bedrive den Syndige gierning og legemlig omgiengelse til Barne aufling med hende. 3de hvor gl: hun er. Rs: hun mener at være 33 aar gl: men veed det ei til visse. 4de hvorhelst hun er Barne Fød, opfød og hvor hendes Forældre var Rs: paa same gaard som hendes halv Broder er Fød, Neml: Hougen eller øfre Skimeland \i Findaas Præstegield/, hendes Fader var Petter Pettersen boesiddende paa same gaard hand var 3de gange giftt hun er auflet med hands anden Koene Britta Lars Datter og hendes halv Broder Dellinqventen Niels Pettersen med den siste Koene Maritta Pedersdatter som endnu lever, hun var Stændig i sine Forældres Huus indtil hendes Fader omtrent 14 aar siden dødde da hun kom i Tieniste hos Fremmede Folck, dog altid i same Findaas Præstegield. 5te om det da endnu er hendes Faste bekiendelse at hendes halv Broder og ingen Anden er Fader til det Barn hvormed hun nu i dette aar er bleven forløst Rs: hun har aldrig haftt legemlig omgiengelse med nogen anden til dette Barns aufling, end ben:te hendes Broder Niels Pettersen. 6te hvad tiid hand hafde første omgiengelse med hende og hvad tiid hun falt i Barselseng Rs: at hand første gang havde Saadan legeml: omgiengelse med hende omtrent 3 uger eftter St: Hans Dag nestl: Aar, hvilked Skedde 2 a 3 gange og ickun nogle faae Dage imellem hver gang, hun blev forløst med sit Barn 3 uger eftter Mariæ Bebudelse Dag dette aar. 7de hvorfor hun ikke strax da det blev bekient at hun var Frugtsomelig bekiente den rette Barne Fader, men gav skylden paa een Søfarende fraværende Mand. Rs: fordie hun derved tengte at undgaae den Straff som kunde paafølge ifald hun bekiente paa sin Broder, hun vedblev hendes falske Bekiendelse paa den Søefarende Mand /: som hun dog ei gav noget Nafn :/ indtil den Dag hun kom i Barns Nød, da hun blev besøgt af hendes Siæle Sørger Hr: Hesberg og for hvilken hun sagde at hendes \ern:te/ Broder og ingen anden var hendes Barne Fader, same bekiendelse giorde hun for Velben:te Sogne Præst Saa Snart hand hafde bedet hende bekiende den Rette Barne Fader.

Actor Refferede sig til sin forige Paastand, Men som det nu var langt ud paa Natten, blev Sagen udsadt til i Morgen da den igien paa dette Stæd vorder foretaget.

Dagen nesteftter som var d: 27de Junj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd Bielland

Da nest forinførte Justitz Sag formedelst Fogdens lovl: forfald blev i retteæsked paa hands veigne ved hands Fulmægtig Mr: Niels Hunt.

{Deffen} Bøygde Procurator Holch Sisterede sig for Retten som anbefalet Deffensor for Dellinqventerne hvilke for Retten ustocked og ublocked blev under Vagt fremstillet.

Procurator Holch Sagde der nest at da hand haver fornummen at De som hand skal være Deffensor for er tagen af forestaaende øfrighed tillige med Deres Siæle Sørger Welærværdige Hr: Niels Hesberg udi fuldkommen forhør og .aam..(?) ja end videre haver Holch ved sin ankomst her til Stædet talt med De 2de beskylte Dellinqventer, hvor hand og haver faaen Reen tilstaaelse af Dem begge at De haver haftt legeml: omgiengelse med hverandre, da kand hand icke for nerværende tiid videre optencke til Deres Forsvar end eftterfølgende 1te Drengen Niels Pettersen, det observeres at hand icke er kom/m/en til den fulkommenhed at hand er oplyst i sin Gud, langt mindre at have Ringeste ide om hvad Loven anlegger til Straff for den begangne Forseelse for det 2det hvad qvinde Menisked angaar, da kand hand ikke eller!! (heller) Stort andet Sige end joe den begaaede Forseelse er skeed af uvidenhed fordie hun og er vankundig, og da der Mangler endel som Actor ventel: finder fornøden for Dellinqventerne at behandle

1752: 56b

Da ville hand nermere afvarte hvad Dellinqventerne havde at forrette.

Dernest blev Dellinqventen Magrete Peters Datter forelæst den anden Dellinqvent hendes Broders gaars Dagen giorde frivillige Bekiendelse, da hun vedstod at alt hvis derudi hende og den begangne Forseelse med sine omstendigheder betreffer er i et og alt Saaledes Rigtig passeret som af ham er bekient undtagen dette at hun skulle have først anrørt hans lønlige Lem og overtalt ham at giøre det same ved hende item at hun bad ham have legemlig omgiengelse med hende, hvilket alt hun ikke tilstaar at medføre Sandhed, mens at De derimod begge vare lige skyldige Saavel i den første som de andre legeml: omgiengelser De havde med hinanden, det er gandske Sandfærdigt, at hun og eftter den 3de \og siste/ omgiengelse anmodede ham ofttere at begaae een saa Syndig gierning, det Sagde hun at være usandfærdigt.

Dernest begierede Actor at De indstefnte vidner maatte vorde for Retten fremkaldet Eedfæsted og afhørt og under deres Forklaring examineret 1te De vidner paa gaarden Oldereid hvad De veed om Dellinqventernes Samen leie, om De som laae i Senge Boen med Dem ikke tiltalte Dem Derfor og om De veed at Jacob Oldereid og hands Hustrue viste af De laag tilsam/m/en og endel: hvad bekiendelse De hørte af Dellinqventerne, samt hvor nær De ere hinanden beslægtede og om De haver nogen Formue som kand Registeres og Seqvestreres. 2de De Andre vidner at forklare hvad De veed om Deres begangne Leiermaal tilsamen og paa hvad maade det blev aabenbaret at hand var hendes Barne Fader og endel: hvad hendes bekiendelse var i og eftter hendes Barne nød, Saa og om Deres Slægtskab og Formue.

De indstefnte vidner bleve derpaa \for Retten/ fremkaldet, forelæst Lovens Forklaring af Lovbogen og alvorl: formanet om i Deres Vidnesbyrd at vedblive den rene Sandhed.

1te Vidne Johanes Kittelsen aflagde Eed og vant at Nestl: aar imedens Dellinqventerne var i Tieniste hos Bunden Jacob Olreid som er Dellinqventernes {Niels Pettersens Far Brod} Fader Broder, da var vidnet og hands qvinde paa sam/m/e gaard, forklarede derhos at hver Natt laag Deponenten med qvinde i een Senge Boed paa ern:te gaard Oldereid, i same Boed stoed 2de andre Senge, i den eene laag Dellinqventen Magrette Pettersdatter allene og i den anden laag Dellinqventen Niels Pettersen, og 2de Drenge ved Nafn Joen Jacobsen og Jacob Nielsen Oldereid der alle var i Jacob Oldereids Brød, Noget hen paa Sommeren ben:te aar begynte Dellinqventerne at Søge Seng tilsamen, Ved det at Niels Pettersen forlod sin Seng og lagde sig udi Dellinqventen sin half Søsters, og som De dermed havde Continueret omtrent 14 Netter hørte vidnet een Dag ei allene at Jacob Oldereids Koene \Alis Joensdater/ tiltalede Magrete Pettersdatter fordie hun søgte Seng med hendes Broder Niels Pettersen og bad hende dereftter ligge allene, Men end og at Dellinq: Magrette Pettersdatter dertil Svarede hendes Mad Moder Saaledes: det kand ingen forbyde mig at ligge hos min egen Broder, Det er Mon i Pinne Sylen kand jeg Troe, vil hand giøre noget med den skal jeg nock faae Raad med den; noget dereftter hørte og vidnet det hendes Fader Broder {noget dereftter} Forbød Magrette Pettersdatter \med hendes Broder/ at Søge Seng til samen, da hun gav ham dette Svar: Kiære Fader Broder Vii skal joe intet ont giøre, jeg vil have ham hos mig fordie jeg fryser naar jeg ligger allene, dertil Sagde Jacob Oldereid, Du kand tage flere Klæder i Sengen om du fryser og jeg vil ei I skall ligge samen, Videre forklarede vidnet at Dellinqventerne {at De} som ere halv Sødskende ere ægte Børn, De har haftt een Fader men hver Deres Moder, havde ei videre at Prove. Paa tilspørgende af Actor Svarede Vidnet at hand ei veed det Dellinqventerne noget er ejende, desligeste at hand ei tiltalede Dennem for De Søgte Seng Samen som Continuerede omtrent ½ aar, thi hand Siuntes Saadant kom ei ham som een Ringe Tiener til at giøre.

2det Vidne Ingebor Christophers Datter 1te Vidnes Hustroe aflagde Eed og i ord og Mening vant i et og alt eensstemmig med same hendes Mand. Svarede og paa Actors Spørsmaal at hun ei torde tage sig den friehed at tiltale Dellinqventerne som hende uvedkomende, fordie De laag i Seng tilsammen, Samt at Dellinqventerne hende bekient intet er eiende som kand Registeres.

3de Vidne Joen Jacobsen Oldereid Søn til indstefnte Jacob Oldereid aflagde Eed og vant udi alt som de 2de første Prov sagde derhos at hand laag i Seng med Dellinqventen \Niels Pettersen/, indtil Dellinqventerne begyndte at Søge Seng tilsamen.

4de Vidne Dorothea Olsdatter Oldereid aflagde Eed og vant at nestl: aars Somer imedens vidnet een Dag Sad udi Jacob Oldreids Stue hos Jacob Oldreids Koene og Dellinqventen Magrette Pettersdatter, da tiltalede Jacob Oldreids Kone som er hen ved 70 aar gl:, Magrette Pettersdatter Saaledes: jeg har hørt du har taget Niels i Sengen til dig, hvoraf kommer det, kand du ei lade ham ligge i den Seng jeg har lagt ham udi og du kand ligge allene du har Klæder at ligge udi,

1752: 57

Jeg vil ei I skal ligge tilsamen, Derpaa gav Magrete Pettersdatter dette Svar: Kiære Farbror Koene maae jeg ei have den Skitonge hos mig det kand ingen forbyde mig det, jeg er kommen saa meget til aars og Forstand at jeg ved hvad jeg skal giøre, og om hand ville giøre noget, Saa er hand ei Større Karl end at jeg kunde tage ham i Hovedet og Bøye det der ned hvor hans Rumpe Sidder, Siden hørte vidnet at da Alis Oldereid fortaalte hendes Mand indstefnte Jacob Oldereid at Dellinqventerne Søgte Seng samen, Saa blev hand vred og sagde at De ei skulle ligge tilsam/m/en Endel: Sagde vidnet at Dellinqventerne ere half Søskende, men inted Eiende som kunde Registeres og Seqvestreres.

5te Vidne Siri Anders Datter Sælevigen aflagde Eed og vant at omtrent 3 uger eftter Mariæ Bebudelse Dag dette aar blev vidnet een {Natt} \aftten/ hented til Dellinqventen Magrette Pettersdatter for som Jorde Moder at gaae hende til haande udi hendes Barne Fødsel, ved vidnets ankomst til gaarden Klubben hvorhelst Dellinqventen var, forefant hun hende meget haart af Pinsler at være angrebet, Same Barne Nød Continuerede langt hen mod Dagningen og blev undertiid haardere og haardere, og lidet førend hun med sit Foster blev forløst kom qvinden Anne Klubben ind til Dennem i Stuen og Sagde til Magrete Pettersdatter: Du bliver ei Forløst førend Du Nafngiver den rette Barne Fader, til hvilke ord ei blev givet noget Svar førend Anna Klubben var gaaet ud af Stuen igien, da Magrete Pettersdatter bekiente for Vidnet at Dellinqventen Niels Pettersen var hendes Barne Fader og Strax derpaa blev hun Forløst fra sit Foster hafde ei mere at Prove.

6te Vidne Mons Ellingsen Klubben half Broder til Dellinqventen Magrete Pettersdatter aflagde Eed og vant at eftter at det nestl: {Vinter} 12te Aprilj {da det} blev oppedaget at Magrete Pettersdatter var Frugtsommelig, tog Deponenten hende for sig og Spurte hvor hendes Barne Fader var, da hun Svarede at det var een Søe farende Karl hvis Nafn hun ei viste at angive men foregaf at som hun een Dag var gaaet til gastgieberstædet Folgerøen een Skibs Havn for at afhente 1 {Potte Brendevin} \Rul Toback/ og hun var komet 1 lidet støcke paa hiemveien fra ern:te Gastgieber Stæd, Saae kom een Søe Farende Mand der havde Viid Peruqve, een Rannede Trøye og Brune Boxer paa sig, til hende og Woldtog hende, Siden den tiid vedblev hun same bekiendelse indtil den anden Dag eftter hun var Forløst, da hands qvinde Fortaalte ham at 5te vidne hafde Sagt hende at Magrete Pettersdatter i hendes Barnenød hafde udlagt Broderen Niels Pettersen for at være hendes Barne Fader, det same hørte Vidnet og Selv Dellinqventen bekiente for Dem der skulle være Faddere ved hendes Barns Daab, eftter at een af Dem havde Spurt hende hvem De for Præsten skulle angive som Barne Fader. Paa tilspørgende om Dellinqventerne noget er Eiende Svarede Vidnet at Magrete Pettersdatter og Niels Pettersen intet er ejende at Registere, De ere ellers hinandens half Sødskende.

7de Vidne Sara Ellingsdatter Sigervaag aflagde og vant intet til oplysning i Sagen.

8de Vidne Ole Jacobsen Envær aflagde Eed og vandt at den Dag Magrete Pettersdatters Barn nestl: Foraar blev Døbt bekiente hun at hendes half Broder Niels Pettersen havde Besvangret hende imedens De Tiente tilsamen paa gaarden Olreid, Denne bekiendelse Skiede paa een tiid for Vidnet og de fleere som var Faddere ved hendes Barns Daab.

9de Vidne Christi Stangervaagen aflagde Eed og vant i alt eensstemig med nest forige Prov.

Actor havde ei fleere Vidner at føre, men producerede Sogne Præsten Hr: Hertzbergs Skrefttl: attest af 25de Junj 1752 som blev oplæst.

Procurator Holch gav tilkiende at Jacob Oldereid hafde forlanget ham til at forsvare sig for Actors vel formentl: og Jacob Oldereid uvedkommende Søgemaal, ville dernest afvarte Actors irettesættelse over Dellinqventerne for deraf at erfahre om hand giør nogen Paastand imod Jacob Olreid.

Actor declarerede dernæst, at som det icke alleene med Delinqventernes egen ustockede og ublockede frievillige beckiendelse, Men end og med de førte vidner og Sogne Præsten Hr: Niels Hertsbergs attest er beviislig giort, at de indstefnte Delinqventer ere Kiødelige Søskende til Faderen, Men halv Søskende i henseende til at de ere avlede af hver sin Moder, og at de haver begaaet blodskam og Barne aufling tilsammen; Saa Sadte Actor i Rætte og paastod at de begge for saadan deris begangne Misgierning bør Dømmes at lide straf eftter Lovens 6te Bogs 13 Capituls 14 articul; Hvad sig angaar den indstefnte Jacob Oldereid og hans Hustrue hos hvem Delinqventerne var i Huuset da denne Syndige gierning blev begaaet, da siden det saavel med Delinqventernes egen beckiendelse som med de førte vidners forcklaring er beviislig giort at de vare vidende om disse Søskendes Sammenleje, og de saadant ickcke haver hindret, uanseet at Jacob Oldereid er Delinqventernes Kiødelige Farbroder og fødde værge, saa Sadte Actor i Rætte og paastod at de for saadan deres Skiødesløse omgang

1752: 57b

og Slette tilsiun med disse Delinqventer, der burde agtes som Børn i deres Huus, bør Dømmes til arbeide hand paa Fæstningen og hun paa Fiskelejerne udi visse aar, andre til afskye og advarsel om hvilcket alt Actor æskede Dom.

Procurator Holch i henseende til Actors paastand og i Rætte sættelse, finder fornøden følgende at forestille og Den Respective Rætt tilckende give, 1te hvad sig betreffer Jacob Oldereid som af Actor er indstefnt at lide Dom til undgieldelse fordi at hand skal have vist og ickcke haftt tilsiun med Delinqventernes behandling angaaende det begangne Lejermaal, da i henseende til at det er een Separat Sag, hoved Sagen deels uvedkommende, saa og at vidnerne haver forcklaret at Jacob Oldereid med Hustrue haver advaret Delinqventerne at entholde sig fra sammenleje, jae videre at Jacob Oldereid som ubillig beskyldes agter til næstckommende Ting at begiegne denne Sag med Contra Stefnemaal saavidt hans Person angaar; Saa var Procurator Holches paastand at Sagen Contra Jacob Oldereid til næstckommende Ting maatte vorde udsadt, og Saaledes Separeret fra hoved Sagen, hvad sig betreffer Delinqventerne, da i henseende til at Sagen er saa meget oplyslig giort saavel af vidnerne som Delinqventernes egen forcklaring, saa kand Comparenten icke finde noget til forsvar, videre end hvad sig betreffer Drengen Niels Pettersen da i henseende til at hand er uoplyst i sin Christendom, er og et Barn af sin alder, da blev Comparentens paastand bemelte Delinqvent angaaende, denne: at den Respective Dommer og Laugrætt Selv behager at tage Consideration at være medliden og icke henføye ham til den straf som Deres Maj:ts allernaadigste Lov og Forordninger tilholder, men af Naade forskaane ham eftter godt findende og actens udviislighed, som og at Defensor Holch allerunderdanigst formoder naar acten i sin tiid for Deres Kongel: Maj:t vorder instillet, Deres Kongel: Maj:t haver Naade for bemelte Delinqvent i henseende til omstændighederne og Delinqventens Slette tilstand og uoplyslighed, for det 2det hvad sig betreffer Delinqventinden saa viiste icke Defensor Holch i henseende til den Reene forcklaring som af hende er giort og af vidnerne forcklaret, end at infalde \for hende/ med bøn om Naade og icke eftter Lov at blive Dømt, vil og formode den Respective øfrighed behageligst forestiller Deres Kongel: Maj:t Deres bedrøvelige tilstand, vel er det saa at hun skall være eftter Sagn noget meere oplyslig i sin Christendom end Delinqventen, men det betragtes derhos at hun icke er oplyst om den straf som deres Kongel: Maj:ts allerunderdanigst Lov Dicterer.

Actor Referede sig til sin forige giorde paastand og i Rættelse!! (Rættesettelse) og der eftter æskede Dom.

Derpaa blev udi denne Sag af den gandske Rætt Saaledes Dømt og

Afsagt.

Af Delinqventerne Niels Pettersen og Margrethe Pettersdatters for denne Rætt giorde utvungne tilstaaelse og Eedelige Vidners Eenstemmige forcklaring, er fuldkommen oplyslig giort det bemelte Delinqventer næstl: aar paa gaarden Oldereide langsommelig tiid søgte Sengeleje tilsammen da de imidlertiid eftter egen beckiendelse, inden Rætten, med hinanden havde legemlig omgiengelse og Barne aufling, hvorfor for Ræt Kiendes at berørte 2de Delinqventer som eftter actens udviis ere halv Søskende, bør sig Selve til velfortient straf og andre lige Sindede onde Mennisker til Exempel og afskye følgelig Lovens 6te Bogs 13 Capit: 14 articul, ved Sværd miste Deres hoved og {Kroppene der} \deres Legemer/ eftter \henrettelsen/ i tilhold af Forordningen af 9de augustj 1737 udi Kircke gaarden, dog uden nogen Ceremonie begraves; Hvad sig indstefnte Jacob Olreid Delinqventernes Far broder og hans Hustrue, angaar, da er vel ved Vidners Eedelige udsaugn legitimeret det De begge alvorlig haver med ord tiltalt Delinqventerne for deres med hinanden haftte sammenleje, jae og at de haver forbudet dennem saadant ofttere at øve, Mens fordi de icke eftter Pligt haver Separeret atter nevnte Delinqventer, hvilcket havde været Dennem een læt Sag i fald De dertil villet Resolveret, da og mueligens den siden

Begangne blodskam kunde været eviteret, Tilfindes De eftter Laugrættets skiøn at afsone deres saafald begangne grove forseelse med 10 rdr: til det Bergenske Manufactor eller Tugthuuser \og 2 rd: til Sognets husarme(?) Menisker/ Fembten Dage eftter denne Doms lovlig forckyndelse under adferd eftter Loven.

Link:http://digitalarkivet.uib.no/DA/tb12001752sh.htm

0 Comments|1 View|View full article
Family stories:Litt om Bærøy/Børøy slektsdelen
Posted by: Terje Alfheim on Nov 2 2012 05:08

Legger ut litt historikk rundt Bærøydelen av slekta.. Her er det mykje som er skrevet men fann dette:

Berøyen i tidiga dokument

1519. Ett mantal från år 1519 nämner som arrendatorer (opsittere) på Berøen en Olaf och en Halvard. Dessa må dock ha varit arrendatorer (leilendinger) då det finns grund till att tro att gårdens ägare bodde på annan plats.

Nästa gång gården nämns är vid ovan köp 1553. Här träder ätten fram och kan följas till nutid då släkt oavbrutet bott på denna gård, vid köpet nedan får man också veta att gården varit i ättens längre tillbaka i tiden.

1466. 100 år tidigare finns gården omtalad och nu angår saken själva Berøen där några män (Anfinn Wigason, Ormstein Arnasson, Ivar Neridson och Torkel Haldanson) varav en, Anfinn Wigason, är sagd att vara över 100 år gammal vittnar att de skär och sälfångstplatser som ligger vid Alvisøy (nu Ølvesøerne) har så länge de kan minnas från gammal tid tillhört och legat under gården Berøen.

Enligt ”utskiftningsformand O. Sørvig” i tidskriften Sunnhordland från 1928 så är ”Diplomet er i sin tid henført som gjældende gården Bjørøen i Fjeld, men dette er felaktig. Det er Berøen i Moster.”

Sammendrag: Fire Mænd bevidne, at alle de Sæl-Leier, som ligge omkring Alvisö, höre til Berö (Fjelds Sogn).
Dato: 22 Marts 1466. Sted: Berö.
Brevtekst (fra den trykte utgaven):
Ollom monnom them som thetta breff sia ædher høra kungørum wi Anffin Wigason oc Ormstein Arnasson at al thaug later som liggia [wm kring Aluisøy¹ wi uittum ey annat sannare fføre gude at *thautg høra til Berøyne æn ffornæmdher Anffinner ær lxx ara gamal oc min ffadher væl ll ara gamal oc hørde ek han ekke annat siggia æn ffornæmd later ligia undher ffornæmda Berøy oc Juar Neridson swor thet a bok at han wiste eyge annat sannare fføre gude som ffør ær sakt oc Torkel Haldanson haffver oc wærit ther allan sin aldher I ffornæmde Berøy ha(n) ber oc sama witne som ffør ær scriffvat til mere sannænde her wm tha hængium wi *ffornamdher mæn war jnsigle ffor thetta breff ær giort war a Berøy løgardaghin *nasta fføyre kærosunnodag anno dominj m cccco lx vj.
Tillegg: Bagpaa med 2 forskjellige Hænder: Berøøn.
- Om Alfz øø. - Jtt breff
i Børøø. - Jtem to breff.
1 Fra [ tilskrevet over Brevet med Henvisning
hid.

Ølvesøerne tillhör nu Finnås prästgård och en gammal sägen nämner de som givna från Berøen till Finnås som ”faddergåva”. Det är kanske inte tagit helt ur luften då man kan se att ingifte i Finnås prästsläkt finns vid tillfällen under tidig tid.

Vi vet ej om nedan år 1341 nämnda Jorun Bårdsdotter är i släkt med ovan personer.

1341. Det tidigaste dokument vi kan se där Berøy är nämnt är en på gården boende kvinna Jorun Bårdsdotter säljer, med genköpsrätt, 1 månedsmatbol jordegods i gården Stangeland i Ølen till Magnhild Ånundsdotter.

Sammendrag: Halstein Sigurdssön, Prest ved Mariekapellet i Agvaldsnes Kirke, og to andre Mænd kundgjøre, at Joron Baardsdatter overdrog Magnhild Aanundsdatter til fuld Eiendom 5 Maanedmatsbol i Stangeland i Olund samt betalte hende 2 Maanedmatsbol i samme Gaard for 10 forngilde Mark, dog skulde Joron til enhver Tid kunne gjenlöse disse 7 Maanedmatsbol med 5 forngilde Mark for hvert.
Dato: 15 Februar 1341. Sted: Bæröy (Finnaas).
Brevtekst (fra den trykte utgaven):
Ollum monnum þæim sem þetta bref sæa ædr h/oe/yra sænda Halstæin Siugurdarson persona at Mario stuku j Aghualzdnesskirkiu Halbiorn Siughurdarsson ok Juar Siugurdarsson q. guds ok sina ydr gærum mer kunnickt at a tugtughdu ok addru aare rikis uaars virdulægs herra herra Magnusar mædr guds miskun Norægs Swya ok Gota konongs varum mer j hia j Bær/oe/y a þorsdagen nesta firir j gangh fostu ok saam handsall þæirra ok h/oe/yrdum ord þæirra Joronnar Baardar dottur ok Magnildar Onondar dottur mædr þæim skilmala at Joron gaf ok afhende seer Magnilde till fulrar æighnar fim maanadamatabooll j jord þæirre ær Stangaland hæitir sæm liggr j Olund mædr samre græin lauk hun henne tuæggia maanadamataboll j þæirre samre jorddu firir tiu mærkr forngildar a þan haat at Joron skal aftrl/oe/ysa a huærium
deghe ær hun vill adrnæmft sæau maanadamataboll j Stangalande firir fim mærkr forngildar huært maanadamataboll. Ok till sanz vittnisburdar sættum ver uaar insigle firir þetta bref ær gort uar a þui aare ok tima sem fyr segir

En vedfæstet Vidisse p. Perg., dateret 29 Januar 1576, og hvis Segl mangle,
læser Brevet saaledes:
Anno 1576 denn søndaggen nest for kindells[me]se bekiendes vy Bardt Gundarsøn Siurdt Hellgesøn Orm Olaffsøn edsuornne laghrettesz mender y Sundhordelandt och y Fiellberge skiprede att vy vore ttiill bedne aff vell forstandiig mandt Redar Laresøn att henge vore jndsiiglle for dette breff som *som handt fornye lott som her nu efftter føllger ordt fra ordt som y dette breff star
Alle mændt dem som dette breff sia vdy heller høre sende Hallstennn Siugurdarsøn personna a Maria stugu y Alundiinysz kiirchen Kolbiornn Siugurdarsøn Juard Siugurdsøn q. gudtz *gu och siinne ydermer er osz konnughtt ath a ttiuende och adra are riigesz vorsz vdulegsz herra hera Magnuszar mett gudz miiszkundt Norgiisz Surya och konings varum me hya y Bergena a ttorsdagen nestan for y langfasztta och sagom handsall ttheran och hørdom ordt tteran Jorondar Bardar dotter och Magnilldar Onondardotter mett dem skellmalla att Jorondar gaff och affhende ser Magnillde ttiill fullnar egnar fem mamatta boll y jordt tthere er Stangalandt hetter som liiger y Olonder mett sammar ganngh lauk hun och henne ttuo mamatta boll y dem sammar jordar ferre tthiie marck forgylltar a dem haatt adrom sklaffuelosze a hueriiom aattande(?) dagh er hun vell adtnemdt siin mamatteboll Stangelandt y nørde ttune for fem m/mark/ fforgylltar huartt mamattaboll och ttiill sanninde her vm settum vij vorre indsygle for dette breff er giortt vor y de arre koning som føre syger ”

-----------------
Not:
Namnet Endre är detsamma som Endride, Eindride, Indre (se ovan Bygdeboken Stord del 2 sid 640 som nämner Mikkel Føyno incidenten).

Æinriði
mn. (jfr Æinráði)
Fornvästnorska. Eindriði
F.l. . Æin-. E.l. har tolkats på i huvudsak två sätt: nomen agentis till antingen (fvn.) ríða ’rida’, således ’han som rider ensam’ eller ’den enastående ryttaren’, eller (fvn.) ráða ’råda’ (*-ráðian- > *-ræði > *-ræði > -riði), således ’envåldshärskare’ eller ’härskare framför andra’. I det senare fallet föreligger identitet med namnet Æinráði.

Detta namn har ibland syftat på Asa-Tor, han som rider ensam.

Og så litt om personane...

Her starter det med Endre Lensmann:

Endre Oluffssøn Berøen
Han var född 1609 på bruk 2 Børøy i Moster sokn.

Endre var gift med Sissela NN och det var med henne han fick följande barn. Sönerna Ivar, Ola, Daniel, Endre (Eindride), Samuel och Esaias. Döttrarna Alis, Judith, Rakel, Judith d.y., Kristi och Malene. Allt som allt 12 barn. Efter Sisselas död omkring eller före 1676 gifte han sig med Abelona Klemetsdotter men inga barn kända enligt bygdeboken men i Tingboken Nordhordland 1682 så ser vi att hustru nummer två måste ha haft flera barn.

Han var lensman från 1645 till 1648 i Sunnhordaland.

Tar över gården 1645 men har fadern som medbrukare till 1648 därefter ensam brukare.

" Endre tok over garden i 1645, men faren var brukar med han til ikr. 1648, då Endre kjøpte garden. Han var brukar til ikr. 1671, då sonen Daniel tok over tredjeparten, som seinare fekk b.nr. 3. ikr. 1680, då han delte bruket mellom dei to sønene, Endre og Ola, bruk A og B.

I 1657 fostra Endre 2 hestar, 18 kyr, 10 ungnaut, 12 geiter og 9 smaler.

Endre var velstandsmann. Utanom Børøyno åtte han halve ytre Sakseid, omlag halve Kuleseid, ein part i Husa, i Berge og Løkling. I hans tid vart Straumøyno, Hjartnes og Berg skyldsette, og Endre vart pålagd å rydja og byggja desse gardane. Då første kona døydde, måtte Endre skifta frå seg jordegods, og borna vart eigarar. Før han gifte seg oppatt med Abelona Klementsdtr. sette han opp eit «tiende og fierdingsgavebrev» der han gav henne fjerdeparten av alt han åtte, som skulle takast ut før nokon arv vart utdelt, og hennar part av jordegodset skulle liggja i Børøyno, enten dei fekk born saman eller ikkje.

Endre dreiv sagbruk i Sagelva med tømmer frå sine eigne skogar, og skar 200 til 400 bord kvart år. I 1675 opplyste han at saga var «nyforbedret for 18 aar siden».

I Børøyno, Løkling og Stokkvikjo sine utmarker var mykje ulovleg skoghogst og krypskytteri. I 1665 fekk eigarane tinglyst fredlysing av markene. I 1666 klaga Endre over at marka hans vart avbeita og nedtrakka «af adskillige Øger» utan at dei hadde lov, og truga då med at han ville setja hestane inn, som han meinte var lovleg.

Endre var lensmann i 1645-48, legdsmann for Unionskatten og lagrettemann (lensm. Løvvig seier han var lensmann 1670-1690 etter Laurits Totland). Han kunne skriva.

I 1655 vart han stemnd for slagsmål med Mikkel i Føyno, og måtte bøta 1 rdl. 5 mark. I 1661 vart han oppnemnd som ein av dei to utsendingane frå Føyen skipreide til å hylla kronprinsen (den seinare Christian V) som arvefyrste etter innføringa av eineveldet i 1660. Før dei reiste skreiv dei ei klage over dei tunge skattane, som dei ville at kronprinsen skulle lova å letta på før einevaldsregj eringsakta vart underskriven. Endre var med og skreiv under. Signetet hans syner enno.

I 1652 kom Endre fram for retten og «mangla på odelen» til «Henrichs marehen» attmed Foldrøyno som Anders Håvik, ein morbror til far til Endre åtte i si tid, men Endre løyste ikkje inn eigedommen. " (Bygdeboken)

Bygdeboken Stord del 2 sid 640 nämner Mikkel Føyno incidenten:

" I 1665 kalla futen, IvarKnudsson, Indre (Endride) Berøen for retten for 'slagsmaal och bloduide paa senaste høsteting paa Michel Fiøn och formente han derfor burde at bøde'. Indre og Mikkjel møtte, men 'hfde intet paa hverandre at beklage' . Indre fekk likevel 1 rd. i bot. Futane fekk ein part av bøtene dei krov inn, so dei kunde vera i meste laget nidkjære med slikt. Soleis og i dette høvet."

I Bømlo Bygdebok. Simon Steinsbø. Bømlo Kommune 1981 del 4 står årtalet för stämningen som 1655.

1661 var han en av två till och hylla kronprinsen (Christian V) som arvsfurste. Endre Olson skrev under och hans segel finns på ett dokument som de lämnade över(?) angående höga skatter. En avskrift från en skatteklagan skriven på Langeland 16 mars 1661 i tidskriften Sunnhordland 1947 med en avbild på samtliga sigill/bomärken. Där finns Endre Berøens sigill med på dokumentet. Sigillet är dock oläsligt och vi kan inte sluta oss till vilken släkt Berøens folk har tillhört genom sigillet.

Det har gått en sägen på Berøen om att det en gång bodde fyra familjer tillsammans i stugan och den sägen stämmer nog, det var Endre och hans tre söner, var och en med familj, som på ett patriarkaiskt vis bodde samman i gårdsstugan.

Foster:
I 1657: 2 hestar, 18 kyr, 10 ungfe, 12 geiter, 9 smaler.
I 1668: 1 hest, 30 naut, 20 smaler og geiter.

Såd og avling:
I 1626: «6y2 tdr. sæde Giffuer 16 tdr. igien.»
I 1668: Sådde 7 ½ t. Avla 30 t.

Det var Endre som på 1670-talet delade gården efter att den hela tiden varit en enda egendom. Nu delades gården i tre delar A. Endresparten, B.Danielsparten och C.Olasparten.

Från 1670 till 1690 var han igen lensman ( lensm.Løvvig säger han var lensm. efter Laurits Totland).

Sak nr. 68 i tingboka NORDHORDALAND 1682 (nr. 21): "Endeel besuerger sig at de hafr mott gifue Fogden for de schulle blifue forschaanit for Krigs Steur. Endre Biørøen 6 Rdr: Niels Indre Haauig og Steffen Spidsøen frembKom og sagde at de Var ombedit af Endre Biørøens Enche og Børn at de schulle Paa deris Veigne til Kiende Gifue at det er i Sandhed at for/schref/ne Sl: (salig) Endre Biørøen motte gifue fogden 6 Rdr: for hand schulle blifue forschaanit for dagschatt, Huor i hand fordrit hannem 21 Rdr: Niels Opdal 6 Rdr: Anders Fohr 4 Rdr: Anders Haauig 4 Rdr: Ole Løfre(?) 4 Rdr: Sifuer Nes 4 Rdr: Christj Vaage 4 Rdr: Engel Giøen 8 Rdr: Erich Aachre 4 Rdr: og Johanis Aachre 4 Rdr: Fogden Var iche tilstede her til at suare, Men hans Erchlering derom blef læst. Fogden schal forderligst Vise ordre, Huor efter hand har fordrit disse Bønder Krigs steur. Blef fremlagt Fogdens Qvitering at Lars Valen har betalt 30 Rdr: 2 1/2 March, i Krigs steur. Hans Andersen Aaring berettede at hand hafr betalt Fogden 16 Rdr: i Krigs steur Men hafde ingen Qvitering."

1686 är en del bönder från Moster stämda inför tinget därför att de, under ”begravelsen på Berøen” , hade uti druckenskap rykt ihop i ett väldigt slagsmål. Det kan ha varit Endres begravning om år 1690 ej är korrekt i bygdeboken. Endre var en framstående man så det har nog festats stort på hans utfärd. Själva uttrycket ”Begravelsen på Berøen” tyder på att det har varit en mycket omtalad begivenhet.

(Niels Indre Haauig var jo sønn av Anders Pedersen og søskenbarn til Ole Endresen Børøy)

Han dog efter år 1690 (enligt bygdeboken) och ska ha blivit minst 81 år gammal. Enligt tingboken ovan var han död före mitten på 1682.

Oluff Eindridessøn
Var nog född omkring 1580 (estimerat) då hans son föddes 1609.

"Ein veit ikkje når han var fødd. Første kona heitte Alis. Meir veit ein ikkje om henne. To born er kjende: a. Endre, g. Børøy. (nr. 8). b. Peder, g. Berge. Ola gifte seg oppatt på sine gamle dagar med Brita Rasmusdtr. Dei fekk eitt barn.

Ola og Brita levde ikkje godt saman. Ola tok til å verta gamal og håttelaus. Brita hadde ein gong sagt til Ola at det var ikkje han som var far til barnet hennar, men sonasonen, Ola Endresson. Dette var fårleg sagt, fordi at dersom ho var dømd skuldig kunne det kosta både henne og unge Ola livet, og buet hennar hadde tilfalle Kongen. Far til unge Ola, Endre Børøyno, stemde difor stykmor si for å ha fare med lygn om son hans, og kravde dom på henne. Gamle Ola meinte det var rett det ho hadde sagt, og nekta fullt og fast at han var far til barnet. Han var og stemnd som vitne i saka, men var reist vekk den dagen saka skulle førehavast på Børøyno. Truleg hadde folket hans vilja ha han or vegen.

Brita gjekk frå det ho hadde sagt, og sa at det var berre lygn som ho hadde funne på. Det vart førd nokre vitne i saka. Lars Hollund, Jon Steinsvåg, Knut Notland og Endre Teigland vitna at søndagen før Kristi himmelsfartsdag vilde gamle Ola gå til alters, då spurde presten om han var far til barnet «- - hvilken tid han det gandske negtet.» Andre kunne vitna at då Brita vart arrestert og førd til futagarden, då høyrde dei at ho først la ut unge Ola for å vera faren, men seinare då ho av futen og andre vart «formanet at sige dem bare samndhed, da sagde hun at den Onde havde alt for meget styret hende - - » og at mannen hennar var faren.

Ein gong medan Ola var i Fattighuset i Bergen, kom Malene Nesse og Anna Stølo dit og ville høyra preika, og dei tala då med Ola. Han hadde då sagt at dersom barnet vart fødd etter Vårfrumess (25. mars) då var ikkje han faren, men barnet kom mandagen før Gregorsmesse, som var 7. mars. Likevel nekta han at barnet var hans. Då det leid på dagen kom Ola heim att. Han nekta framleis å vera faren, men Brita stod på sitt. Retten gjekk so «ud paa Marken» der det hadde bore til, men Ola hugsa ikkje noko « - og havde saa mange unyttige og uforstandige ord og tale sagen ey vedkommende at de ikke kunde eller burde skrives, men syntes at være fra sin rette forstand og saa som forrykt, men anstilte sig uskikkelig med mange uqvemsord for Retten, imod enhver ham tiltalede, og havde en stok i haanden med en pundert (d.e. dolk) paa siden etc. Blev sagen optagen til den 10. aug. at møde paa Bcrøen.»

Det er ikkje sagt korleis det gjekk vidare med saka, men truleg vart ho frikjend.

Ola tok over garden saman med morbroren, Anders, i 1605. Anders var brukar til 1613, då Ola bygsla hans part og brukte heile garden til 1645. Seinare var han brukar saman med sonen nokre år. Ola var velstandsmann.

I 1615 var han den einaste i Moster som rusta ut ein soldat til Svinesund. Etter faren arva han 11. smør 1 hud i Børøyno. Han løyste etterkvart ut med-arvingane sin part så han åtte heile garden i 1628, som før nemnt. Han arva og 18 mrk. smør i Grutle, 4 mrk. smør i nera Nese, 9 mrk. smør og 1/2 våg korn i Hovda, Sveio. Etter morfar sin, herr Peder på Finnås, arva han ein liten part i Geitung, og so åtte han I pd. smør i Husa, som var kjøpegods, og i Fylkesnes 16 mrk. smør, 6 mrk. fisk. I 1613 kjøpte han av farbror sin noko odelsgods han hadde arva etter far sin, Torstein Olsson i 1606. Partane var like store som dei Ola sjølv hadde arva i Grutle, nera Nese og Hovda." (Bygdeboken)

Tillsammans med sin hustru Alis har han sönerna Endre född 1609 och Peder född 1635.

1606 i skiftet efter Thostenn Olsssön: efter fader Eindride Thostensson ärvde han 1 laup smør 1 hud i Børøy, 18 marker smør i Grutle, 4 marker smør i Nera Nese, 9 marker smør och 1/2 våg korn i Hovda i Sveio. Han ägde också en hel del gårdar som 1 pd i Husa som var köpegods, ägde 16 mrk. sm. 6 mrk. fisk i Fylkenes, ägde en liten del i Geitung, arv efter morfar hr. Peder i Finnås.

1605 Tar över gården Berøen tillsammans med morbrodern Anders.

1612, 22. februar Sogn og Fjordane, Aurland, Aurdalen skjøte) detta är det som Oluff Endreson tar över nedan i 1613.
"Sammendrag: Christoffer Torsteinssøn på Sande i Tjugum skipreide i Sogn kunngjør, at han har solgt til Kirsten Oluffsdatter på Aurdalen (Østerbø), enke etter Morten Madssøn, 2 laups leie i gården Børøy (Finnås i Sunnhordaland). Tre lagrettemenn i Aurland skipreide har underskrevet skjøte."

1613, 3. oktober Sogn og Fjordane, Balestrand, Sande skjøte
"Sammendrag: Christoffer Torsteinssøn på Sande i Leikanger prestegjeld utsteder skjøte på at han har solgt til sin brorsønn Oluff Endressøn på Børøy i Finnås prestegjeld i Sunnhordaland det odelsgods, som ifølge skiftebrevet tilkom ham i de jorder de eiet sammen i Børøy. I betaling får han [...?] (teksten er borte) og en båt i skjøtningsøre. To menn har beseglet skjøte sammen med ham."

1613, 4. oktober Sogn og Fjordane, Aurland kunngjøring ; (bygsel)
"Kirsten Oluffsdatter, enke etter Morten Madssøn i Aurland i Sogn, kunngjør, at hun har leiet til Oluff Endressønn på Børøy i Finnås prestegjeld i Sunnhordaland, 2 laups leie i Børøy, som Anders Pederssøn har påbodd og leiet, inntil hun selv eller noen av hennes barn ønsket å ta jorden i besittelse. Jacob Anderssøn, sogneprest i Aurland prestegjeld, har bevitnet kontrakten."

1613-45. Tar över även morbrodern Anders del och brukar hela gården ensam 1613 till 1645.
1615 var han den ende i Moster som rusta en soldat till Svinesund.

1619 december 21 makeshifta han ½ laup smör i Nera Nese med 18 mark. smör, ½ hud, odelsgods i Berøen, med sin faster Alis Torsteinsdotter.
1619*, 21. desember Rogaland, Torvastad, Haugland kunngjøring ; (skifte)
"Sammendrag: Rasmus Pederssøn, sogneprest i Torvastad prestegjeld i Karmsundet kunngjør, at han på sin hustru Adeluts Torsteinsdatters vegne har skiftet noe odelsgods med hennes brorsønn Oluff Endressøn. Brorsønnen ga henne en halv laup smør av sitt odelsgods i gården Nese i Gåsland kirkesogn på Bremnes. Til gjengjeld får han hennes part i Børøy (i Finnås) som årlig gir en landskyld på 18 merker smør og en fjerding av en hud. Hvis Adeludts, hennes barn eller arvinger vi ha sitt gods tilbake, skal de få det mot å avgi sin part i Nese."

1624 januari 21 köper han del av Berøen.

1624, 21. januar Hordaland, Stord, Horneland kjøpsbrev
"Sammendrag: Oluff Endresønn har kjøpt en jordpart av Hans og Ollof Amundssønner (?). Hallvor på Horneland, Laurits [...] på Høyland (?), Erik på Ådland, Anders Håvik [...] og Will[on] på Horneland blir anmodet om å besegle brevet"

1624 säljer han sin del i Grutle till sin farbror Kristoffer.
1626 byggde han såg i Sagelva, skar 200 bord som han skattade för.
1628 löste han ut medarvingarna och ägde sedan hela gården Berøen.
1630-31 var sågen obrukbar men måste ändå skatta 1 rdl. i skatt.

1658-08-12 "Oluff Endressøn på Børøy i Føien skipreide har solgt til sin sønn Endre Oluffssøn sin rette odelsjordpart i Børøy for 18 riksdaler med skjøtningsøre. Dessuten har han solgt til sin sønn retten til hele sitt odelsgods i nevnte Børøy for 85 riksdaler med skjøtningsøre. Christen Jenssøn Seljø, sogneprest til Finnås prestegjeld, Anders Pederssøn Håvik, Jon Steinsvåg, Endre Teigeland, Gunder Meling og Nils [...] (?) har på anmodning forseglet brevet." (länk)

Han må ha dött strax efter 1659.

Eindride Thostennssøn
Han var gift med NN Pedersdatter Finnås (f.ca 1555-??), dotter till Peder (Hr Peder) Lauritsen Finnås socken präst i Finnås 1563 (han deltog i en synod i Bergen 1569) som i sin tur var son till Laurits (Hr Laurits i Finnås) präst i Finnås som betalar 14 mark pengar i tredjepenningskatt år 1522. Hr Laurits ägde också jord i Ryfylke.

Endre Torsteinsson dog före 1606. Efterlämnade en son Ola (Oluff).

Man kan också nämna nedan två personer som vi inte vet vilka de är barn till men de kanske är barn till Endre Torsteinsson då han har en sonson Endre Olsson som också har en son vid namn Ivar Endresson.

1. Ivar Endresson Børøy, Bømlo nämnd som brukar på Økland, Sveio 1625 och 1626, man tror att han hade odelsgods här

2.Karen Endresdotter Børøy, Bømlo död ca 1658 står som gift med Bertel Hansson. Bertel H var brukar efter Ivar Endresson från 1624 till 1646. Karen Endresdotter ägde 13 1/2 spann korn i Våge og Tveita i Nedstrand som det var forlik om i 1608. I 1627 hade ho selt godset til Knut Litlasund og det var då igjen tvist om godset. Karen er kalla borgerska i Bergen i 1608. Ang. Våge nordre i Sveio: I 1627 stemnde Rasmus Östrem Karen Endresdotter Ökland ( ho var född på Böröy, Bömlo), for 3 vetter korn i Våge, nordre som ho hadde selt til Knut Litlesund og som Rasmus meinte at stykborna hans hadde odelsretten til.Karen mötte og la fram "..en Semje under 6 vaks (segel).. skrevet paa Sörhaug 18 nov. Men skiedd her paa Waage den 8 april Anno 1608 formeldendes 6 mend er veret ombeden af Karen Endresdtr. paa sin egen og hendes broders vegne paa den ene og Rasmus Östrem paa hans hustrus vegne, paa den anden side, at ville overvaerende hos vaere i forligelse dem imellem, om en odels anpart som er en broderpart i Waage og Tvedte paa Nedstrand, renter tilhobe 13 1/2 spand korn aarlig landskyld. Om hvilken irring de er bleven forlikte, saa at Rasmus paa hans hustrus og stifbörns vegne, saa vel som og Iver Worre paa hans hustrus vegne avstod forne gods til Karen..."(Sveio gards- og aettesoge bnd 2, Simon Steinsbö, sid 297)

Thostenn Olssøn Berø
Född på för oss okänd plats men släkten kan möjligen härstamma från Sogn med tanke på namnen på hans barn.
Död 1606
Børøy, Moster sokn, Bømlo, Hordaland, Norge.
Han var gift med NN Lauritzdatter,
hon dog ca 1615 på Eide.
Deras barn enligt skiftet 1606:

1.Christopher Thostennssøn, bodde en tid på Sande i Leikanger
2.Eindride Thostennssøn, död vid skiftet, hans son Oluff Eindridessøn är nämnd i skiftet
3.Hustru Malene Thostennsdotter
4.Ingerid Thostennsdotter
5.Britha Thostennsdotter
6.Adeluß Thostennsdotter

Not:
? Olaf Torsteinson Bærøen lensmann i Føyen skpr. i 1596 och död före skiftet i 1606 (från Stord Bygdebok enl. Bjarne Hollund)
? Ola Torsteinsson Børøy - 1611 - nämnd mellan Arnbjørn Straumøy - 1608 - och Helge Digernes -1628 - (från boken "Lensmenn i Føyno skipreide")

1553. Thostenn Olsson köper Børøy i Sunnhordland i Moster sokn och en ödegårdpå Bremnes i Gaaslands sokn.

Det intressanta är att det verkar viktigt att påtala att köparen är gift med säljarens äkta syster för att visa att gården inte går till främmande folk. Systern har väl också ärvt liknande gods men om de ligger på gården eller annorstädes vet vi inte. Det är alltså systrarna Lauritsdotters arvegods. Uttrycket ”halgord” kan nog också stötta den meningen att hennes arvsdel också låg i Berøen. Dock skulle nog detta varit nämnt i dokumentet om köparen redan äger del av gården snarare pekar uttrycket halvgård på den tidens indelning i fullgård, halvgård och ödegård. Berøen är 80 år senare, år 1636, upptagen som fullgård men den kan vid köpet ha räknats som halvgård på grund av dålig avkastning.

Då vittnena vid köpet är undertecknade av Lauris Persson Bergens borgmästare och ett par av stadens rådmän, Rasmus Hanssen och Lauris Wog, vittnar detta om att både köpare och säljare är ”Folk af Stand”. De skulle annars inte ha sådana vittnen utan endast lagrettemän som vittnen.

Att det rör sig om ett gammalt ättegods visar uttrycket ” effther siitt folck” , det är inte arv efter far och mor utan det är också samtidigt ett släktsarv. Vidare nämns i dokumentet att ”same halgord oc ødegord mett alle the laather oc lunder som nu tilligger oc aff gamell tiid tiillegett haffuer” det är alltså gammal odelsjord som alltid hört samman.

”Utskiftningsformand O. Sørvig” säger i tidskriften Sunnhordland från 1928 ,

Det er hævet over enhver tvil at man her har for sig en gren av de middelalderske småadelsætter, hvorav flere var bosatte eller ialfald hadde jordegods i Søndhordland. Til hvilken av disse ætter de her nævnte personer i tilfaelde skal henføres, vil man vel neppe kunne utfinde, og det får da også vaere betydningsløst. Det later ikke til at Torstein Olsen, som i 1553 kjøpte gården, har havt nogen adelige fornemmelser. Han bosatte sig på gården og brukte den i en lang årrekke som en stø bonde, hvad også hans eftermænd i århundreder har gjort efter ham.”

Torsten Olsszen köper denna gård 1553 den 30 april och dokumentet är utfärdat i Bergen. Köpet görs mellan Torsten Olsszen å den ena sidan och på den andra hans hustrus äkta syster Doritte Laurisdatter och hennes man Hendrick Oelsszenn. Det är jord som Doritte Laurisdatter ärvt och är således odelsjord, köpet innehåller gården Berrö och en ödegård på Bremnes och Gaaslands sokn.

Dato: 30 April 1553. Sted: Bergen. DN 778

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

”Jeg Hendrick Oelsszenn kiendis for alle mett thette mitt obne breff, att ieg met mijn frij godhe wilie oc beraadder huug ther nest med mijn hustrw DoritteLauris datters wilie oc samtycke haffuer soltt oc affhentt fra oss oc alle wore arffuinge oc indtiill erlig oc forstandig mand Torsten Olsszen oc hans hustru, forscreffne Dorrittes ecte søster, en halgord heder Berrø oc ligger y Sundhordeland y Muster sogen, mett en øde gord paa Bremnes y Gaaslands sogenn, som myn hustrw forne Doritte haffuer erfft effther siitt folck, frelseligen att nyde, bruge, oc beholle schulle tiill euerdelig eigenn, oc kiendis ieg mig att haffue anamitt oc vpboritt aff forne Torstenn fuld werd oc penninge minste oc mieste som y wortt kiøb kom, oc schøtnings owre mett. saa ieg hamm for god betaling gansche gierne betacker. Ther fore beplicter ieg mig att frij hiemle, oc fuldkomeligenn tiilstaa, forscreffne Torsten oc hans arffwingge same halgord oc ødegord mett alle the laather oc lunder som nu tilligger oc aff gamell tiid tiillegett haffuer, inthet vndertagen y nogen maade, oc kiendis wij oss eller wore arffuinge ingen lød, partt, eller dell, at haffue y forne halgord eller øde gord effther thenne dag y nogen maade. Tiill ydermere wittnisbyrd haffuer ieg kierliigenn tiilbedett erliige oc forstandige mend som er Lauris Perrssen borgmester ij Berg(e)nn Rassmus Hanssen oc Lauris Wog raadmend for mig att besegle effth(e)rthy ieg er icke sielff laugrettismand. Datum Berg(e)n søndag cantate anno mdliij.

Tillegg: Bagpaa: kiobe breff for halff Berønn. 20 Juni 1608 er Brevet læst paa
Lagthingshuset i Bergen.”

Not: Den gamla odelsretten från 1271 säger att "eiendommen fikk status som odelsjord når den hadde vært i slektens eie i 60 år". Christian IV’s Norske Lov av 1604 "odelshevdstiden redusert til 30 år" och i Christian V’s Norske Lov av 1687 ytterligare reduverat till 20 år.

"I tidskriften "Sunnhordaland" for 1928 har utskriftsformann Sørvig skrevet, at Torstein Berøen utvilsomt tilhørte gammel norsk adel, så ætten på Berøen skulle vaere jevnbyrdig med adelsætten på Sveen." (Berge Velde: Slektene Velde og Espeland og inngifteslekter sid.193)

Berøen hade från gammal tid en skatt på 2 løber smør och 4 huder eller omsatt till smør -- 4 løber.

Angående ovan nämnda ödegård skriver utskriftsformann Sørvig:

" Hvilken gård der menes med Ødegården på Bremnes er uvisst, men den må søkes i den del av bygden som oprindelig bar navnet Bremnes, nemlig bygden sydvest for Laug eller Storevandet. Man kunde fristes til at gjætte på Øijorden = Sæverud. Denne ligger vel langt nord, men det kan jo tænkes, at når Bremnesnavnet, fra oprindelig at været kun gårdsnavn (Sønstebø m.fl.), efterhånden utvidedes til at omfatte grænden, bygden og senest endog fortrængte hele sognenavnet, så kan nok, allerede på den tid dokumentet er skrevet, begrepet Bremnes ha været så utvidet at det har omfattet gårdene nord forbi Sæverud. Dette får da stå som en gjætning. "

Denna ödegård kanske var det som nämnes som Nordtun nedan. Den ligger sydväst om Storevandet.

Adelsätten på Sveen refererar väl till Slede eller Dall ätten då Jon Gauteson bodde på Sveen.

Det är också en grund till att tro att han stammar från en av adelsätterna på Vestlandet, då hans dotter Adelus blev ingift i den lågadliga Slee eller Dall släkten då hon gifte sig med Mats Jonsson, son till Jon Gauteson til Sveen. Mats Jonsson har behållt sin adliga titel efter detta giftermål och skriven Mats Jonsson til Sveen.

1553 köper han också en del av gården Nordtun på Berrö (Børøy, Moster sokn, Bømlo, Hordaland, Norge) ej kvar vid skiftet 1606. ( Bygdeboken)

1563. Torstein skattar för 1½ rdl. i skatt för jordegodset sitt, som svara till 3 laup smör, men det är inte sagt var jordegodset låg.

1563-91. Torstein var lensmann i Føyen skipreie ikring 1563-1591.

1570. Det är möjligen Torstein Berøen som är nämnd i dokument DN 661 22 juni 1570.

1573. Köper han Grutle. Dokument av 5:e december 1573 vid denne handeln skriver Jon Gautesson til Sveen, svärfar till Adelus Torsteinsdotter under som vittne då Torstein Olsson köper 1/2 laup smör i Grutle. (Otryckt diplom i RA)

1585 "I 1585 var det usemie mellom Børøyno og søra Sele om skogteigen Godalen. Pinstiafta var det halde grensegang mellom gardane. Skogagrensa gjekk då frå Alabekken i Grutlevatnet til ein liten holme i Løklingvatnet, kalla Sanden. Retten fann at søra Sele ikkje hadde nokon rett i Godalen." (Bygdeboken) (länk)

1586. Anders Knudssønn på Horneland , lensmann i Føyen skipreide , samt elva lagrettemenn i Sunnhordaland företar grenseoppgang mellan gårdarna Børøy och Sele. (länk) ( samma som i 1585?)

1590-91. Det är sagt att Torstein ägde 1½ laup smör i Berøen och det är väl troligt att det var det han köpte i 1553.

1591. Här har Torstein löst in allt av gården.

1599.Ang. Våge, nordre i Sveio: I ei rettsak i 1687 mellom Svein Reidarson og Ola Knutsson og Knut Olsson Våge nordre, la Svein i retten eit kjøpebrev skrive på skinn, dagsett Skåre kyrkjebakke 9. sept. 1599, frå Brynjulv Gunnarson, Olla Ellingson og Torstein Olson (Børøy?) til Helge Jonson Østrem og kona Sissela Eriksdtr. på eit halvt mannsverk (truleg 3 vetter korn) i Våge, nordre som Helge hade odelsretten til.(Sveio gards- og aettesoge bnd 2, Simon Steinsbø, sid 296)

Han var den förste ägaren av Hovda ytre i Sveio.

1606.Torstein Berø dog 1606 (1606-07-20) och ligger begravd i Moster Kirke, Bømlo, Hordaland, Norge. I skiftet är han skriven som "Thostenn Olssøn" .

Det vart halde skifte over odelsgodset etter "Thostenn Olssøn" 21. juli 1606.

'Anno 1606 Then 21 Juli effther. erligh well Act mand Jacob Jørgens Beffallingh vore wy efftherskreffne Jens Thomissøn Rasmus Perssøn; och Samson Ingebrigtsøn (i margen; Oluff Torbiørss paa Sanuenn (Sandvin?), Suend Botholfsøn på Ede, Thor Thel...(?) paa Fosse) offer eit venligt arffue Skifte efther Salige Thostenn Olssøn odels godz som hanz søn och sønnesøn er arffueligh tillfalden mett 4 hans ecte døtre.'

Här skrivs gården som "Berø" Utanom garden Børøyno og Grutle åtte buet 1/2 1. smør 1/2 hud i nera Nese, 1 1. smør 1 hud i Sjøvoll, 8 mrk. smør i Fylkesnes, 1/2 1. smør, 1/2 våg korn i Hovda i Sveio. So vart att uskift 6 mrk. fisk i Fylkesnes og ein liten skogteig « ‑ ‑ Som Jiche kunde wdi Synderlighed Skifftis wden den einne løser den Anden wcltt.» (se Skiftet länk)

Se kartbild över 1. alla ovan egendomar och separat kartbilder över 2. Børøy och Grutle ; samt 3. Nera Nese och Sjøvoll ; och 4. Fylkesnes ; 5. Hovda i Sveio ; 6. Nordtun

Det är intressant att notera att Torstein Olsson i skiftet har ägt delar, troligen genom sin hustru NN Lauritzdotter, i både Nera Nese och Habbastad. Det gjorde också Anna Lauritzdotter. Habbastad/Sjøvoll var sedan gammalt en gård de hade gemensamma utmarker. Anna Lauritzdotterägde halvparten i Norra Habbastad och NN Lauritzdotter med Torstein Olsson halvparten i Sjøvoll. Gården Habbastad var ursprungligen på 6 laup sm. och på 1500-talet var det tre gårdar med vardera 2 laupar smör. Möjligt att denna Anna Lauritzdotter gift med Jörgen Pedersson Onarheim var syster till Dorette gift med Henrik Olsen och NN gift med Torstein Olsen.

I skiftet efter han i 1606 vart gården utlagt på barna. Det sägs att sonen Christopher Thostenssøn "ärvde 1 laup smör 1 hud och lika mycket sonsonen "Oluff Eindridessøn". De två döttrarna Inger och Brita ärvde ½ laup ½ hud vardera. Det är då sagt de skiftade odelsgodset och om det är rätt så måste det betyda att gården har varit i ättens ägo sedan före 1550.

Han efterlämnade sonsonen Oluff Eindridesson, sonen Christopher som bodde en tid på Sande, Leikanger i Sogn och senare på Eid på Bømlo, och döttrarna Adelus, Malene, Inger och Brita. Malene kallades hustru och var således före 1606 gift (adligt menar vissa).

1608-06-20 "Tillegg: Bagpaa: kiobe breff for halff Berønn. 20 Juni 1608 er Brevet læst paa Lagthingshuset i Bergen." Vi vet inte ännu varför det lästes eller då vad saken gällde ( länk )

Christopher Torsteinssøn bor sedan på Sande i Leikanger prestegjeld.
Not: Centrala Sogn utgörs av Vik, Balestrand, Leikanger, Aurland och Sogndal. Inre Sogn utgörs av Hafslo, Luster, Jostedalen, Årdal och Lærdal. "I det 17. årh. omfattet Tjugum skibrede hele Balestrand hered og Fedjos og Fresvik av Leikanger, mens Kvamsø skibrede omfattet Kvamsø og Arnefjord sogn og Vik skibrede bare Vik sogn. "

1612-02-22 sålde Christopher Torsteinssøn till prästänkan Kirsten Olsdotter på Urdal i Udland skipreide i Sogn (prästgården Aurdal i Aurland i Sogn). Troligen var hon då gift med prästen Morten Madssøn som var präst i Aurland 1587? -1611 och den kyrka som användes vid denna tid var Undredals stavkyrka.

"Christoffer Torsteinssøn på Sande i Tjugum skipreide i Sogn kunngjør, at han har solgt til Kirsten Oluffsdatter på Aurdalen (Østerbø), enke etter Morten Madssøn, 2 laups leie i gården Børøy (Finnås i Sunnhordaland). Tre lagrettemenn i Aurland skipreide har underskrevet skjøte." (länk)

Denna del brukades av Anders Pedersson från Finnås tills han kom i osämja med ägarinnan Kirsten Olsdotter och han blev uppsagd 1613 «- for Denn skyld att for'ne Anders Pederssønn icke haffuer nogenn tidt mig vist nogett till willge, eller med nogenn skill Ordt sidenn Denn jord er mig lougligenn till beskikett.». Ola Endresson bygsla då delen och brukade så hela gården. Samma år hade Ola Endresson löst in i hud från de andra syskonen och ägde då halva gården.

1613-10-03 "Christoffer Torsteinssøn på Sande i Leikanger prestegjeld utsteder skjøte på at han har solgt til sin brorsønn Oluff Endressøn på Børøy i Finnås prestegjeld i Sunnhordaland det odelsgods, som ifølge skiftebrevet tilkom ham i de jorder de eiet sammen i Børøy. I betaling får han [...?] (teksten er borte) og en båt i skjøtningsøre. To menn har beseglet skjøte sammen med ham." (länk)

1613-10-04 "Kirsten Oluffsdatter, enke etter Morten Madssøn i Aurland i Sogn, kunngjør, at hun har leiet til Oluff Endressønn på Børøy i Finnås prestegjeld i Sunnhordaland, 2 laups leie i Børøy, som Anders Pederssøn har påbodd og leiet, inntil hun selv eller noen av hennes barn ønsket å ta jorden i besittelse. Jacob Anderssøn, sogneprest i Aurland prestegjeld, har bevitnet kontrakten." (länk)

1615 NN Lauritzdotter, hustru till Torstein Olsen dör ca 1615 på Eide, Bømlo, Hordaland. Att N.N. Lauritzdatter er identisk med änkan på Eide framkommer i tingbok NR. 3 för Sunnhordland 1651 - 1653, där också henne son Christopher Torsteinsen och dottern Malene nämns:

"Peder Nielsøn paa Loding i Bummellen, haffde med en Slotzsteffning ladet Steffne nogen Proff Anlangendis en Øde plads paa Bremness liggendis bette. Loding kaldet, som thilforne schal haffe ligget vnder En Gaard Wold kaldet, och frembkom først for Retten Rassmus Berie och Proffuit med fuld bogeræed, at det war hanne. wel witterligt at Wolds bosidere haffde settrit i Eidsmarck udj Roelsfiorden, altiid for 30 Aar siden den ene effter den anden, och haffde werit i deris minde derfor, mens hand da haffde giffuet dennem widste hand iche, ellers haffde det werit it Folch som bode paa bode Gaarden, Moderen bode paa Eide och Dateren paa Wolden, och siden Moderen døde hendis Søn, wed naffn Christopher, som Vngefer och 16 Aar siden døde, och hun som Søsteren war hede Malene, huis dater som hede Biritte bode der siden indtil nu for 1 Aar siden, Anlangendis det plads bette. Peder po Bor, Loding kaldit, siger han altiid at haffue werit Woldlaten(?) kaldet, och ligget vnder Wolden indtil bette. Peder Niels Tog det op,Dernest frembkom Jacob Waarland och Proffuit sammeledis med fuld bogeræed, at Woldens besidere haffde Settrit saalenge hand kunde mindes,

Vngefer 20 Aar i bette Roelsfiorden, och hafft det for betaling, saa haffde det och werit it Folch som bode paa begge Jorder, och om det plads Loding war hanne. witterligt lig som Rassmus wandt, Jligemaade fremkom Aamund Wigge och Proffit om det samme at kunde mindes i 16 Aar, huorpo hand saauel som de andre giorde deris æd, Dereffter frembfordrit hand Jffr Knudsøn som wandt at den thiid hand war der effter Welb. Fru Karen Mouats befaling, Anno 1640 den 11 Juny udj Schriffuerns frauerelsse, med Sex med da gaff hand det beschreffuen fra sig, aff huilchen beschriffuelsse Peder Nielsøn nu frembuiste en Copii, som Jffuer Knudsøn wedstod,

Anlangendis de Andre widnesbiurd hand søgte, som war paa Klostergods, haffr hand thil deris werneting at søge, och om hand schader noget paa de Sex mends gier, da haffr hand dennem med Bendix Michelsøn for deris dommere at søge,

Noch frembkom Niels Helletued, och Prouit lige samme ord som Rassmus Berie, huorom hand kunde mindes 30 Aar," (Tingbok NR. 3 for Sunnhordland 1651 - 1653.)

1619-12-21. "Rasmus Pederssøn, sogneprest i Torvastad prestegjeld i Karmsundet kunngjør, at han på sin hustru Adeluts Torsteinsdatters vegne har skiftet noe odelsgods med hennes brorsønn Oluff Endressøn. Brorsønnen ga henne en halv laup smør av sitt odelsgods i gården Nese i Gåsland kirkesogn på Bremnes. Til gjengjeld får han hennes part i Børøy (i Finnås) som årlig gir en landskyld på 18 merker smør og en fjerding av en hud. Hvis Adeludts, hennes barn eller arvinger vi ha sitt gods tilbake, skal de få det mot å avgi sin part i Nese." (länk)

1624-01-21. "Oluff Endresønn har kjøpt en jordpart av Hans og Ollof Amundssønner (?). Hallvor på Horneland, Laurits [...] på Høyland (?), Erik på Ådland, Anders Håvik [...] og Will[on] på Horneland blir anmodet om å besegle brevet" "Oluff Endressønn er muligens samme person som forekommer i et diplom fra Haugland i Tovstad, datert 21. desember 1619." (länk)

1624. Christopher Torsteinson är nämnd i jordeboken för Sunnhordland 1624:

FJÆRE SKIBREDE:
Christopher Sveen:
Hovde 18 m. smör, 1 væt korn

FÖENS SKIBREDE:
Christopher Eide og hans Medarvinger:
Flatnes 1 löb smör (Skjold)
Rimbareid 1 spand smör, 1 gedskind (Fitjar)
Beröen 1 spand smör, 1 gedskind
Grutle 1/2 löb smør

Om Christopher Torsteinsson säger utskriftsformann Sørvig så här i 1928:

"Denne må være identisk med den Christopher, som utover til 1630-årene var bosat på Eide i Bømmel og som i 1624 nævnes, sammen med medarvinger, som eier av 1 spand smør og 1 gedskind i Berøen. Dertil opgis de samme at eie jordegods, 1/2 løb smør i Grutle, 1 spand smør og 1 getskind i Rimmereide i Fitjar og 1 løb smør i Flatnes i Skj

0 Comments|%1 Views|View full article
Other:Litt gardshistorie hentet hos Tormod Kinnes og Ivar Bakke
Posted by: Terje Alfheim on Oct 30 2012 14:56

UTFYLLANDE: SLEKT FRÅ GARDEN SOLEND PÅ RADØY

Mor til Iver Halvorsen Perhusbakken (farfar) kom frå garden Søre Solen(d) (gardsnummer 48, bruksnummer 2, Myren) i Radøy kommune. Her er denne slektslinja mellom anna tilfang frå Solend, i form av klipp frå Anders Hauglands. Radøy gjennom tidene, 3. bd, s 341 og utetter for gardsnr. 47-48. Slekt i direkte linje er undstreka, med store bokstavar, og no og då med feit skrift, så det går lettare å finne fram.


SOLEND
Solend ligg nordaust for Manger sentrum, med busetnad på begge sidene av riksvegen inn mot kommunesenteret. På den nordvestre sida av riksvegen ligg Nordre Solend (gardsnr. 47), og på den søraustre sida ligg Søre Solend (gardsnr. 48). Begge er gamle matrikkelgardar som er delte opp i fleire gardsbruk. I tillegg finst her ein del frådelte hustomter.

Før 1550: Frå fangstfolk til fastbuande bønder. Nordre Solend kjem under presten og Søre Solend under lesemeisteren
Ei klubbe av kleberstein og eit bryne er begge funne på Nordre Solend og daterte til steinalderen. Dei fortel at steinalderfolket heldt til langs strendene {s 341] her etter istida, den tid strandlina stod fleire meter høgare enn no. Dette var fangstfolk, som truleg levde eit heller omflakkande liv langs strendene. I alle høve var det lenge før dei første fastbuande bøndene slo seg til her, for å rydja åker og eng og byggja seg ein gard.
Dette kan ha skjedd i den store landnåmstida eit par hundre åra etter Kristi fødsel, kanskje i åra mellom 300 og 500 etter vår tidsrekning. Då var det så mange gardar som var rydja her vest. Solend når ikkje til sjøen, men hadde frå gammalt av rett til å ha naust under Manger. Kanskje vart garden rydja derifrå, ved ei utflytting frå Manger.
Seinare vart garden delt i to jamstore lutar, Nordre og Søre Solend. Dette kan ha skjedd alt i vikingtida (800 – 1050 e.Kr.), eventuelt litt seinare.
Namnet er gjerne like gammalt som garden, og dermed ikkje så enkelt å tyda sikkert. Men dei gamle namneforskarane Oluf Rygh og Magnus Olsen meinte at førsteleden kan koma av ordet sol, "da begge Gaarde ligge aabent mod Solen". Endinga -und rekna dei som ei såkalla avleiingsending. Slike endingar finn me i mange stadnamn og har inga bestemt tyding.
Garden er nemnd første gongen i den kyrkjelege jordeboka Bergens Kalvskinn, som skal vera skriven kring 1360 men som byggjer på ei litt eldre kjelde frå tidleg på 1300-talet. Då er namnet skrive i genitivsforma Solander. Seinare er garden nemnd fleire gonger utetter på 1500-talet, som Solende (1519), Solunde (1563), Soleim og Solomm (1567).
Alt då var nok d-en i ferd med på bli stum, og namnet uttala Solun og seinare Solen. Slik vert namnet uttala den dag i dag. Men i skriftleg form tek me med den bortfallne d-en, som i Helland.
Den gamle jordeboka frå 1300-talet fortel at ein del av Solend var komen under presten. Det vil seia at jorda høyrde til det såkalla prestebolet, her presteembetet på Manger. Dermed vart Solend-bonden presten sin leiglending, og han skulle gje den årlege jordleiga (landskylda) til presten på Manger. Dette vart ein del av prestelønn.
Men dette galdt berre Nordre Solend. Dei store jordebøkene frå tidleg 1600-talet fortel at det berre var denne nordre parten som låg til presten i Manger.
Søre Solend låg derimot til Lektoratet i Bergen, ofte omtala som Lesemeisteren. Dette lektoratet var ein institusjon som gjekk tilbake til den katolske kyrkja. Det vart omorganisert etter reformasjonen i 1537 og spela ei viktig rolle, særleg innan teologisk utdanning.

1550 - 1710: Frå to til åtte gardsbruk. Solend får sitt noverande bruksmønster
Midt på 1500-talet vart Nordre Solend delt i to gardsbruk, som truleg var jamstore. Denne todelinga kom til å stå ved lag i halvtanna hundre år, til sommaren 1696. Då var bonden Jon Knutsen død, og enkja gifte seg opp att med Jens Olsen Dalland, som straks tok over halve gardsbruket hennar. Denne halvparten tilsvarer det noverande bruksnr. 4. Den andre halvparten fekk Jon sin son, Knut Jonsen Solend (som fekk bruksnr. 3).
Ikkje lenge etter vart den andre halvparten delt i to jamstore bruk. Det skjedde kring 1710, då bonden Ivar Jensen gav halve bruket ifrå seg til Jens. {s 343] . . . medan Ivar vart sitjande att med bruksnr. 1.
1 1710 hadde Nordre Solend den bruksdelinga me kjenner i dag, med fire nokså jamstore gardsbruk. På Søre Solend byrja delinga noko seinare, 1617 eller -18. Då delte Johannes og Knut Gudmundsen garden imellom seg.
1 1646 vart Knut sitt gardsbruk [nr 3] delt på nytt, slik at Knut vart sitjande att med halve bruket, medan ein Hans Ellingsen tok over den andre halvparten. Desse to bruka var like store og utgjorde dermed kvar sin fjerdepart av Søre Solend.
Nokre år tidlegare, kring 1635, var den andre halvdelen av Søre Solend delt likt mellom Jens og Magne Olsen. Dermed kan den såkalla skattematrikkelen i 1647 fortelja om fire gardsbruk, som med eitt unntak var jamstore. Seinare kjelder fortel om fire like store bruk.
Mellom 1665 og 1690 er det få skrivne kjelder som kan fortelja kven som hadde dei ulike gardsbruka. [Men etter] 1690 . . . kan me setja opp sikre brukarliner for kvart av dei fire gardsbruka på Søre Solend.
I alle høve var det blitt folksamt på Solend, ikkje minst på den søre parten. Her levde mange tett saman, i kvardag og fest. Dessverre er det helst dei mindre hyggelege sidene me får innsyn i gjennom tingbøkene.

1710 – 1850: Åtte leiglendingsbruk under prestebol og lektorat
Den omfattande garddelinga i den føregåande perioden hadde gjeve den bruksdelinga me i store trekk kjenner den dag i dag. Rett nok vart det eine gardsbruket på Søre Solend delt i to jamstore bruk, etter ei deling mellom to brør i 1840. Dette gav bruksnr. 1 og 2, begge med namna Myræ (Myren).
Framleis var bøndene leiglendingar. På Nordre Solend gav dei den årlege landskylda til presten i Manger, og på Søre Solend gav dei landskylda til Lektoratet. I siste halvdelen av 1700-talet er rett nok Seminarium Fridericianum oppførd som jordeigar på Søre Solend, og seinare Kathedralskolen i Bergen. Men i hovudsak var dette den same institusjonen, som hadde endra namn og innhald. {s 345]
Frå 1835 til -45 selde katedralskulen alle gardsbruka på Søre Solend til oppsitjarane. Leiglendingstida var slutt.
Snart skjedde det same på Nordre Solend. Den gamle prestebolsjorda var seld ved "Kongeligt Skjøde" til oppsitjarane, dei første i 1847. Men det var nok ikkje alle som var så huga på å investere i jordekjøp. På bruksnr. 2 sat enkja Turid. Ho dreiv garden i mange år, med god hjelp frå sønene. Først då sonen Jakob tok over garden, i 1877, vart den gamle prestebolsjorda løyst inn.
Gardsdrifta var framleis tradisjonsbunden, med små endringar. Rett nok var poteta komen til gards sist på 1700-talet. Og korndyrkinga hadde auka ein god del . . .
Men framleis hausta dei mest alt vinterfôret i utmarka, først og fremst gras og lyng . . .

1850 –1950: Nye driftsformer og minnelege utskiftingar
Åkerbruket auka sterkt utetter 1800-talet. Samstundes auka hestetalet. Det heng saman med ei viss mekanisering. På åkeren vart spaden og riva i stor grad bytta ut med hest, plog og harv.
Men då trongst det litt større åkrar enn dei gamle åkerlappene, i gamle dokument gjerne omtala som "agerflæk". Desse vart no brotne saman til større åkerteigar. Men den gamle teigblandinga sette sine tronge grenser for dette. Det såg bøndene på Solend tidleg. Dei vart tidleg samde om minnelege utskiftingar. {s 347]
Alt i 1829 gjennomførte bøndene på Søre Solend ei slik minneleg utskifting. Mellom kvart av gardsbruka vart det no drege greie grenseliner, "saa at enhver af disse Opsiddere har faaet deres jordebrug udi et samlet Stykke, samt at alt Fællesskab mellem dem er hævet, saavel af Ager som Eng". Denne delinga sa alle oppsitjarane seg nøgde med.
Noka flytting av husa var det ikkje snakk om, og i den grad dette trongst, vart nok dette teke over tid, når nye hus måtte byggjast til erstatning for dei gamle. Seinare utskiftingskart viser i alle høve at kvar bonde hadde husa sine på sin eigen teig.
I 1847 gjorde oppsitjarane på Nordre Solend nett det same: Dei skifta ut heile garden ved ei minneleg utskifting. Også her vart gardsbruka delte inn i samanhengande teigar.
Knapt 80 år seinare gjekk Nordre Solend igjennom ei ny utskifting. Denne tykkjest helst å ha vore ei justering av den eldre utskiftinga. Under og etter krigen vart det gjennomført ei tilsvarande utskifting på Søre Solend, også her med endringar av grenselinene.
Framleis var jordbruket den klart viktigaste næringa på Solend, med fiske som ei viktig sidenæring. Skildringa av Helleman og Amalia sitt jordbruk året før krigsutbrotet gjev nok eit dekkande bilete av eit gardsbruk på Solend, slik det går fram av jordbruksteljinga i 1939: På garden sin dyrka dei fire mål havre og like mange mål poteter, og dei hadde ein hage med sju eple- og plommetre og eit trettitala bærbuskas av rips, stikkelsbær og solbær. Buskapen deira talde ein hest med føl, fem mjølkekyr med ein kalv og eit tjuetall {s 348] sauer og lam, og elles var der ein flokk høner med kyllingar. Av gardsreiskapar er det rekna opp ein slåmaskin, ei tohjuls arbeidskjerre og ei høyvogn.
Framleis var det slik at garden oftast gjekk frå far til son, med kår til den eldre generasjonen, som då Rasmus tok over heimegarden i 1881. Men då sat framleis besteforeldra som kårfolk på garden. Så Rasmus kunne ikkje gje dei vanlege kårytingane. I staden skulle han få "ved vort Bord den fornødne Føde og Ophold samt tilstrækkelige Klæder samt Pleie og Tilsyn". Dessutan kunne han fritt bruka åkeren Flatåkeren, "mod at han arbeider med oss paa Gaarden efter som han dertil føler sig istand".
Men nye tider var i emning. Det kjem klårt fram ved den tragiske ulykka utpå ettersommaren 1929. Då vart den 24 år gamle Mons Jakobsen Solend overkjørt av dokterbilen. Han døydde av "Lungeblødning forårsaket ved automobiloverkjørsel". {s 349]
0 Comments|1 View|View full article
Visits
0003332
 
Loading...
Loading...