You are not logged in
Log in
Sign up

Far's mormor's morfar Søren Michelsen Heier = Anders Berthelsen's træ

 
Ulla Esbjerg
Feb 15 2012 16:07

Med Grundloven i 1849 kom religionsfrihed - Mormonerne fik især tilslutning fra fattige mennesker - bunden af samfundet - første menighed opstod i 1850. Og i vores træ var det en nevø til Søren Heier, som blev mormon. Han startede som tjenestedreng, og ved hans død, var han urmager. Ved alle børnefødslerne benævnes han som inderste = han boede til leje + sommetider daglejer - men i følge folketællingerne arbejdede han med træ. Så jeg tror, at han byggede urkasser. I kirkebøger og folketællinger  benævnes han som mormon - Dog ikke i Stjær sogn.

Søren Heier's ældste søster Kirsten Michelsdatter - 1795-1865 - var gift med Hans Johansen - 1794-1863. Nu fik Kirsten et barn i utide, så hun kunne vel ikke stille så store krav. Til at begynde med var Hans daglejer; men efter kort tid flytter familien ind i fattighuset i Fiirgaarde i Dover sogn. Hans kan jo ha' haft en arbejdsulykke, det kan man ikke se. Og fra omkring 1828 til sin død, boede hun i Fattighuset. Parret fik 3 drenge og 2 piger - Den første fødte Johan Hansen 1822 - 1876 blev mormon - på alle papirerne, er den første bemærkning - mormon. Johan var først gift med Jensine - 1828-1867 - de fik 7 børn - 2 piger døde som små - Parret flyttede og flyttede, så måske er der flere børn. Jensine døde i Javngyde, og straks tog Johan til Miesing og giftede sig med Ellen Marie Knudsen - 1836 - Et års tid senere flytter parret til Stjær, og der bliver Johan boende resten af livet. Sammen med Ellen fik han 4 børn, hvoraf en pige døde som lille.

Af Kirsten's to døtre - klarede den yngste Ane sig bedst. Hendes nr 2 søn Michel blev vægter,  men døde meget ung. Den yngste Rasmus endte som ledvogter ved lokalbanen her på Djursland.

Senere er der et par af Marie's søstre, der bliver Jehovas vidner - hun har en bror der melder sig ud af folkekirken. Richard melder sig ud af folkekirken i 60'erne, men melder sig ind igen i 90'erne. Ellers er vi meget folkekirke.

Contact Ulla Esbjerg
Print this page
 
Loading...
Loading...